Har du en god regnskabsforståelse og interesse for at omsætte forretningsbehov til smarte teknologiske løsninger? Så har du muligheden for at udvikle dig til ERP-konsulent gennem en skræddersyet og gratis uddannelse og starte din karriere hos Accenture!
Om stillingenOracle Cloud er en moderne cloudbaseret platform, der tilbyder en komplet portefølje af forretningsapplikationer til økonomi, HR, indkøb, logistik og projektstyring for effektiv virksomhedsstyring. Accenture er Oracles største globale partner, og Accenture oplever en øget efterspørgsel på konsulenter med viden om Oracle-platformen.
Af denne grund samarbejder Academic Work med Accenture om at åbne dørene for nye talenter, der ønsker at træde ind i økosystemet. Gennem AW Academy har du med de rette egenskaber mulighed for at tage en 12-ugers uddannelse, som giver dig chancen for at blive Oracle ERP Financials Consultant. Efter endt uddannelse vil du arbejde som konsulent hos Accenture i en fuldtidsstilling via Academic Work.
Gennem AW Academy’s Oracle-program giver Academic Work dig de grundlæggende kompetencer, du har brug for til at starte en ny karriere som applikationskonsulent med fokus på Oracle Cloud-platformen. Du vil gennemgå en unik uddannelse, hvor du kommer helt i dybden med Oracle Cloud. Du lærer, hvordan du administrerer, vedligeholder og foretager kundetilpasninger på platformen, samt hvordan kunder kan få det maksimale udbytte af Oracle.
Det kan du se frem til hos Academic Work:
- 12 ugers gratis uddannelse i Oracle Fusion med mulighed for økonomisk støtte og låneordning under uddannelsen.
- Mulighed for at gå direkte ud i opgaver hos Accenture, hvor du får mulighed for at bruge og videreudvikle dine nye kompetencer i reelle kundeprojekter.
- Arbejde med banebrydende projekter for nogle af Danmarks mest innovative virksomheder.
- Et levende læringsmiljø med faglige aftener, samlinger og kontinuerlig kompetenceudvikling samt et inkluderende og socialt arbejdsmiljø.
- En god balance mellem arbejdsliv og fritid gennem fleksible arbejdstidsordninger.
Som konsulent hos Accenture kan du blive tilknyttet et eller flere projekter, hvor du enten arbejder ude hos kunden eller fra Accentures kontor. I rollen hjælper du virksomheder med at udnytte Oracle Fusion bedst muligt ved at analysere behov, konfigurere løsningen og sikre, at systemet understøtter virksomhedens forretningsprocesser.
Du vil have en tæt dialog med kundens fagspecialister, såsom controllere, regnskabsansvarlige og andre nøglebrugere, for at forstå deres processer og behov. Arbejdsopgaverne vil blandt andet omfatte kravspecifikation, løsningsdesign, konfiguration, fejlsøgning, debugging, migreringsopgaver samt deltagelse i testfaser og support. Du vil samarbejde tæt med både kunden og interne faglige miljøer om at levere effektive og fremtidssikrede løsninger.
I hvert projekt bliver du en del af et tværfagligt hold med ansvar for hele leverancen – fra strategi og design til udvikling, test, idriftsættelse og videreudvikling. Du kommer til at arbejde tæt sammen med udviklere, arkitekter og testere, deltage i tekniske diskussioner og faglig sparring samt bidrage til at levere robuste løsninger af høj kvalitet, der skaber værdi for kunden.
Academic Work søger dig, der:- Har 3–6 års erhvervserfaring inden for økonomi, regnskab eller supply chain (f.eks. som controller eller regnskabsmedarbejder).
- Taler og skriver dansk og engelsk flydende.
- Har en tydelig interesse og motivation for at arbejde som Oracle ERP Consultant.
Rollen passer til dig, der er: Nysgerrig på teknologi og trives med at arbejde tæt sammen med kunder. Du tager ansvar og arbejder struktureret og opsøgende mod de mål, du sætter dig. Du er en holdspiller, der forstår, at alles bidrag er vigtigt for at lykkes som et team. Du er desuden en rolig og tryg person, der bevarer overblikket, selvom du i perioder har mange opgaver på kort tid.
Praktisk information om uddannelsenAW Academy-uddannelsen er gratis. Programmet starter 07.01.2027, og da det er et internationalt program med deltagere fra flere lande, foregår undervisningen digitalt. Programmet er på fuldtid med obligatorisk undervisning mandag til fredag fra kl. 08.00–16.00.
Vigtige datoer:
- Opstartsevent: 03.12.2026
- Individuelle forstudier: 04.12.2026 – 06.01.2027 (mål om at skabe et fælles grundlæggende vidensniveau for alle deltagere)
- Programstart og uddannelsesperiode: 07.01.2027 – 02.04.2027 (Fuldtid)
- Selvstudier: 25.03.2027 – 29.03.2027
- Første arbejdsdag hos Accenture: 05.04.2027