Skip to main content
2. juni 2025

Improve Business søger en praktikant til efteråret

Brænder du for at være med til at gentænke den traditionelle rekruttering? Så er det måske dig, Improve Business søger. Læs jobopslaget her.

Af: Andreas Hjort | Foto:

Brænder du for at være med til at gentænke den traditionelle rekruttering og nedbryde de bias der vanskeliggør første job for dimittender, vejen til et brancheskift eller foden ind på det danske arbejdsmarked for internationale profiler? Og vil du være med til at styrke erhvervslivets strategiske arbejde med biasfri rekruttering og S’et i ESG-feltet? Så er det præcis dig, vi leder efter!

Improve Business er etableret i 2022 som et konsulenthus indenfor bæredygtig udvikling, herunder social impact gennem vores kursus afdeling Improve Business Academy. Med Improve Business Academy har vi en mission om at ændre måden vi rekrutterer og søger jobs på ved at nedbryde barriere, et match ad gangen.

Vi tilbyder

Vi samarbejder med knap 200 højtuddannede ledig og cirka 250 virksomheder årligt, hvor vi tilbyder landets jobcentre og a- kasser kurser udbudt sammen med landets erhvervsliv. Vi har høje effekttal og stor tilfredshed med vores alternative måde at tænke rekruttering og kompetencer på. Men vi skal hjælpe endnu flere og det er her du kommer ind i billedet.

Vi opbygger løbende vores kompetencer og kapacitet så vi søger derfor en skarp og dedikeret praktikant, der brænder for at gøre en forskel, og vil bidrage til at udbrede vores kurser yderligere gennem fokus på kommunikation, sociale medier, outreach og relevante analyser.

Krav

Praktikken er ulønnet. Du skal derfor kunne få merit fra din uddannelse for praktikforløbet. Der er samtidig fleksibilitet i forhold til arbejdstider, og stor forståelse for dine studieopgaver og evt. studiejobs.

Vi holder til i Bredgade, hvor du vil have din kontorplads og få en computer stillet til rådighed.

Vi vil gerne have din ansøgning så hurtigt som muligt, senest den 24. juni 2025. Ansøgninger skal sendes til anne@improvebusiness.dk. Der afholdes samtaler løbende.

Hvis du har spørgsmål til praktikforløbet, kan du kontakte CEO Anne Hørsted på 30 14 16 14.

13. december 2024

Improve Business søger en studentermedhjælper

Vil du være en del af en impact startup og vær med til at ændre den traditionelle rekruttering? Så er det dig, Improve Business søger. Læs jobopslaget her.

Af: Andreas Hjort | Foto:

Bliv en del af en impact startup og vær med til at ændre den traditionelle rekruttering!

Kom og bliv en del af vores team, og hjælp os med at vende den traditionelle rekrutteringstilgang på hovedet ved at bygge bro mellem private virksomheder og ledige, motiverede højtuddannede profiler.

Hos Improve Business er vi ikke bange for at udfordre det konventionelle for at skabe nye muligheder og reel social impact. Siden 2022 har vi med stor succes udbudt Improve Business Academy til landets kommuner, ledige højtuddannede og private virksomheder.

Vi har brug for dig til at hjælpe os med at give endnu flere mulighed for at finde deres næste job, fri for de traditionelle bias, der findes på det danske arbejdsmarked. Det gælder både i forhold til bl.a. dimittender, brancheskiftere, internationale profiler, etniske minoriteter og profiler med lang erfaring.

Skab strategiske samarbejder og netværk i det private erhvervsliv

Du vil blive ansat som studentermedhjælper i enten Odense eller København, hvor du, sammen med teamet, har fokus på opsøgende kontakt med private virksomheder og organisationer, der ønsker at gøre en forskel og bidrage til at nedbryde traditionelle bias. Dette indebærer direkte telefonisk kontakt, deltagelse i netværksmøder og fokuseret kommunikation.

Du bliver en del af et passioneret team, der har en klar dagsorden og et stærkt ønske om at udbrede vores sociale impact til endnu flere kandidater og virksomheder. Vi er en startup med masser af muligheder for at præge vores processer og metoder, så tag gerne dine idéer med. Du skal være indstillet på en meget udadvendt rolle, der understøttes af dine kolleger og styrker både dit og virksomhedens netværk.

Hvem er du?

Vi kigger ikke på eksamensbeviser eller studieretning, men på, om du er motiveret for at lære og udvikle dig inden for opsøgende kontakt, formidling, social impact, netværk, forretningsforståelse og projektkoordinering. Det er vigtigt, at du har lyst til at bidrage med dine idéer, er ambitiøs og tager ansvar.

Som en del af vores team lover vi, at du:
  • Gør en kæmpe forskel hver dag, du er på arbejde.
  • Bidrager til at ændre en fastgroet tilgang.
  • Får arbejdsdage, der sjældent er ens, i en impact startup.
  • Får en kæmpe kontaktflade og netværk i det private erhvervsliv.
  • Møder ind til gode kolleger, hvor idéer og nye perspektiver er en stærk del af kulturen.

Læs mere om Improve Business Academy på vores nye hjemmeside under opbygning: www.improvebusinessacademy.dk.

Ansøgningsfristen er d. 6. januar, og vi afholder samtaler i samme uge.

Arbejdstiden er ca. 10-15 timer om ugen. Improve Business er en hybrid arbejdsplads, hvor flere af dine kolleger sidder rundt om i landet.

Du har mulighed for at arbejde fra vores kontor i Odense eller København.

Vi glæder os til at høre fra dig! Send gerne en motiveret ansøgning frem for CV til CEO Anne Hørsted på mail: anne@improvebusiness.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til os på tlf.: 30 14 16 14.

Vi glæder os til at høre fra dig.