07. oktober 2026

|

Pressemeddelelse

IKEA lancerer ny plantebaseret softice med smag af kanelsnegl

Kanelsneglen har altid været en favorit blandt IKEAs gæster. Nu lancerer IKEA en ny plantebaseret softice, der forener den klassiske smag af kanelsnegl med en af bistroens mest populære desserter.

IKEA lancerer ny plantebaseret softice med smag af kanelsnegl
Af: IKEA | Foto: IKEA

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Kanelsneglen har været en fast del af IKEAs menukort siden de første restauranter åbnede og er stadig blandt gæsternes absolutte favoritter. Derfor var det oplagt at lade den velkendte smag være inspiration til en ny plantebaseret softice, som forener noget genkendeligt med en helt ny smagsoplevelse.

Vi synes, det er spændende at udfordre velkendte favoritter og se, hvad der sker, når man bringer dem sammen på nye måder. Kanelsneglen og softice er hver især blandt de produkter, vores gæster holder allermest af, så idéen om at forene dem føltes både naturlig og lidt modig. Resultatet er noget, der på én gang er genkendeligt og helt nyt, og det bliver spændende at se, hvordan gæsterne tager imod det, og om det måske udvikler sig til en ny favorit, siger Lasse Møller, Food Leader hos IKEA Danmark.

Den nye softice lanceres i alle IKEAs varehuse i Danmark i forbindelse med Kanelsneglens Dag den 4. oktober.

Fakta: IKEA Softice med smag af kanelsnegl

  • Ny plantebaseret softice inspireret af den klassiske IKEA kanelsnegl
  • Kombinerer smag af kanel og sødme med cremet softice
  • Lanceres i forbindelse med Kanelsneglens Dag den 4. oktober
  • Kan købes i bistroen i alle danske IKEA varehuse
  • Pris: 9 kr.

I forbindelse med Kanelsneglens Dag, vil der også være 50 procent på IKEAs kanelsnegle i perioden 24/9-4/10

Nøgleord
Mad & drikke
Event Information