Vi har glædet os helt vildt – og restauranterne er så klar! Der er bare noget særligt over en god skål pasta og et glas vin i sommersolen, siger festivalansvarlig Nicoline Christensen.
Noget for enhver smag
Konceptet er enkelt – men ikke desto mindre fuld af smag. Flere end 20 udvalgte restauranter deltager i Pasta Days, og hver serverer deres egen fortolkning af en smagfuld pastaret med et godt glas vin, der passer til. På menuerne finder gæster bl.a. mafaldine med salsiccia og røget ricotta, hjemmelavet fettuccine med cremet courgette og pistaciecrumble, spaghetti med 8-timers ragú og meget andet! Festivalen lægger vægt på tilgængelighed, hygge og kvalitet – uanset om gæster foretrækker en aften med gode venner, romantisk date eller en spontan sommeraften med familien.Vi elsker idéen om en fælles uge, hvor man bare kan tage ud, nyde livet og spise godt uden at skulle tænke for meget. Pasta Days handler om netop det: smag, samvær og sommerstemning, siger Nicoline Christensen.
Klar til at blive en ny sommertradition
Festivalens enkle format og brede appel har allerede vist sit potentiale. Der meldes om stor interesse fra både gæster og restauratører, som glæder sig til en uge med gode smagsoplevelser, der giver lidt ekstra til feriefølelsen – og det tyder på, at konceptet falder i danskernes smag.Pasta Days er et koncept, vi virkelig tror på – og det lader til, at gæsterne også gør det. Det er første år, vi afholder festivalen, og der tegner sig et billede af, at det godt kunne blive starten på en ny sommertradition, tilføjer Nicoline Christensen.
