Det er vigtigt at anerkende de bygninger, bymiljøer og anlæg, der er med til at forme vores fremtid og som skaber værdi for københavnerne. De bedste byggerier løfter hele området omkring sig, og skaber de rum, hvor vi møder hinanden, hvor hverdagen udfolder sig og hvor livet leves. Byggeriernes kvalitet handler derfor både om form, funktionalitet og fællesskab. Så husk at stemme på din favorit, siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV).Du kan stemme på din favorit frem til den 6. maj 2025. Det gør du her. Du kan også læse mere om de nominerede projekter her. Vinderen offentliggøres den 12. maj.
Hvilket nybyggeri fortjener københavnernes hyldest? Stem på din favorit nu
En metroline, en kontorbygning, en park og et dansecenter er alle med i konkurrencen om Publikumsprisen, når Københavns Kommune præmierer årets nybyggerier. Du kan være med til at bestemme, hvilket nybyggeri, der giver mest værdi til København – afstemningen er skudt i gang.
Hvilket nybyggeri i København skaber de bedste rammer for livet i byen? Det kan du nu være med til at bestemme.
Siden 1903 har Københavns Kommune præmieret nye bygninger, bymiljøer og anlæg. Og siden 2018 har københavnerne selv kunne give deres mening til kende ved at stemme til publikumsprisen.
Sidste år løb Karens Minde Aksen i Sydhavnen med prisen, ligesom både Nørrebro Bibliotek, Bispebjergs Helende Haver og Axel Towers tidligere har fået prisen.
Nu har du igen mulighed for at være med til at bestemme, hvilket nybyggeri, der bidrager mest til Københavns byrum. Både gennem byggeriets arkitektur og dets funktionalitet – hvordan det påvirker byens liv og står i relation til omgivelserne.
I år er otte projekter nomineret, og der er tale om både nybyggerier, restaureringer og nye bymiljøer.
