Skip to main content
15. marts 2023

Husleje i København for større lejemål stiger med mere end 5% på 3 måneder

Husleje.dk følger mere end 25.000 annoncerede lejemål i realtid, og der er sket meget på markedet i de sidste par måneder.

Af: Isabella Ravn | Foto:

PRESSEMEDDELELSE FRA HUSLEJE APS

Særligt de større lejemål er steget væsentligt i pris, specielt de sidste par måneder. Husleje.dk følger mere end 25.000 annoncerede lejemål i realtid, og der er sket meget på markedet i de sidste par måneder.

Salgsmarkedet og lejeboligmarkedet ligger i krig med hinanden. Købere vil ikke acceptere den markant højere “boligbyrde”, som er opstået trods lavere priser på boligmarkedet, men som opvejes af markant dyrere finansiering.

Således mødes køber og sælger på lejeboligmarkedet i stedet, hvilket har ført til betydeligt højere husleje, særligt på lejligheder over 100 m2.

Husleje.dk har undersøgt deres data i København, og svaret er entydigt – lejen for de større lejemål trodser nuværende inflation og fortsætter op ad i et voldsomt tempo. På de sidste 3 måneder er udbudslejen steget mere end 5 % for lejemål over 100 m2 i Københavns Kommune.

En stigning der ikke er set tidligere på så kort tid.

Deres analyser viser dog svaghed på lejeboligmarkedet med stigende liggetider og udbud. I deres optik skal enten boligpriser eller rente ned, før vi når en mere stabil situation på boligmarkedet. Med de seneste inflationstal, må det forventes at centralbanker fortsætter renteforhøjelser, uanset uro i regionale banker i USA, og således forventer de faldende boligpriser. Det kan være med til på sigt, at tøjle huslejen i København.

Hvem er Husleje.dk?
Husleje.dk anvendes dagligt af investorer, kommuner og private aktører til at fastsætte lejen for private lejemål. I samarbejde med SAPU.dk leverer Husleje.dk opdateret data på privatejede lejeboliger fra hele landet – i realtid.

Husleje.dk har fulgt 95 % af alle lejebolig-annoncer på det private marked for lejeboliger siden 2020 og har således uvurderlig data om udviklingen i lejebolig priser på tværs af landet. Et uvurderligt værktøj for alle, der arbejder med udlejning af fast ejendom og med SAPU som partner, også en kompetent juridisk rådgivning om lejefastsættelse under hensyntagen til de gældende bestemmelser om lejeregulering i Lov om Leje.