Skip to main content
4. december 2025

Hotelkæde udvider juletradition: Scandic åbner det tredje juleværelse i København

For tre år siden åbnede Scandic sit første juleværelse i Danmark, og året efter fik endnu et dansk hotel et særligt julepyntet værelse. Grundet interessen for de julede hotelværelser, som er blevet et fast element på Scandics hoteller i Danmark, Sverige og Norge, åbner kæden nu sit tredje danske juleværelse – i år på Scandic Kødbyen.

Af: Scandic | Foto: Scandic
Pressemeddelelse

Med det tredje juleværelse i København fortsætter Scandic udbygningen af det succesfulde julekoncept, der denne jul består af 21 juleværelser på tværs af Skandinavien.

I København har juleglade hotelgæster igen i år mulighed for at få en helt særlig juleoplevelse på et af Scandics smukt pyntede juleværelser. Traditionen med juleværelserne begyndte på Scandic Nørreport i 2022, og året efter fulgte Scandic Falkoner trop.

Endnu et julepyntet værelse i København

I år udvides juletraditionen til også at gælde Scandic Kødbyen, så der nu er tre julepyntede superior-værelser i København.

Siden Scandic åbnede sit første juleværelse, har der været interesse for juleoplevelsen, og igen i år forventer hotelkæden, at flere gæster ønsker at kombinere juleshopping, julefrokoster og storbyferie med en overnatning fyldt med hygge og stemning:

Det er fantastisk at se, hvordan vores gæster har taget juleværelserne til sig. København er blevet en populær juleby, og derfor er det oplagt for os at skabe flere unikke juleoplevelser, der kan fuldende juleturen til København. Der er en klar interesse for denne slags oplevelser, og vi glæder os til i år at kunne byde gæster velkommen til et helt nyt juleværelse på Scandic Kødbyen, siger Ole Høgh, distriktsdirektør i Øst i Scandic Danmark.

Som de tidligere år er det interiørdesigner og stylist Sidsel Zachariassen, der står bag udsmykningen af de danske juleværelser.

Udsmykningen afspejler hver især hotellernes særlige kendetegn, og dette års nye juleværelse på Scandic Kødbyen tager udgangspunkt i hotellets eksklusive, mørke og stemningsfulde udtryk. Her følger julepynten hotellets elegante farvepalette tilført pink nuancer og glitrende detaljer. Scandic Falkoner emmer af show, glamour og nostalgi inspireret af musicalscenen, teatermagi og Frederiksbergs kulturarv, mens Scandic Nørreport indfanger den klassiske københavnerjul med referencer til H.C. Andersens eventyr og byder på udsigt til stjernerne og varm kakao på tagterrassen.

På alle juleværelser bydes gæsterne på æbleskiver og økologisk gløgg fra danske Rebæl, som Scandic i år har indgået et julesamarbejde med. Derudover venter der gæsterne en ekstra overraskelse på værelserne.

Juleværelserne i København kan bookes frem til den 26. december 2025.

En nordisk juletradition

Scandics juleværelser er i dag blevet en etableret del af kædens nordiske juletraditioner med i alt 21 særligt indrettede juleværelser og -suiter fordelt på hoteller i Danmark, Sverige og Norge.

I Stockholm kan juleglade gæster checke ind på værelse nr. 24 på signaturhotellet Haymarket, og i Oslo kan der checkes ind på en af de tre julesuiter på Grand Hotel – der også er et af Scandics signaturhoteller.

Se mere på Jul hos Scandic | Scandic Hotels.

På alle juleværelser bydes gæsterne på æbleskiver og økologisk gløgg fra danske Rebæl, som Scandic i år har indgået et julesamarbejde med. Og som de tidligere år er det interiørdesigner og stylist Sidsel Zachariassen, der står bag udsmykningen af de danske juleværelser på Scandic. Fotos: Scandic

Fakta:

Om Scandic

Scandic er Danmarks og Nordens største hotelkæde med 280 hoteller i drift og under udvikling. Alle danske hoteller er certificeret med Svanemærket. Certificeringen betyder, at hotellerne lever op til en række strenge krav inden for bl.a. vand- og energiforbrug, affald, madspild, kemikalier, biodiversitet og økologi. Samtidig kræver Svanemærket en konstant forbedring og udvikling hen mod en mere bæredygtig hoteldrift – en rejse, der har været en del af Scandics DNA siden 1993. Læs mere om Scandic her.