Skybrud og voldsommere oversvømmelser truer med at gøre københavnernes hverdag endnu vådere i fremtiden.
Derfor investerer Københavns Kommune milliarder i at bygge skybrudstunneller og adskille regnvand fra spildevand for at mindske presset på kloaksystemerne.
Løsningerne skal komme alle byens beboere til gode, men regningen for klimatilpasningen er skævt fordelt mellem borgerne, viser et nyt studie fra Københavns Universitet. Især lejere i almene boliger og etageejendomme betaler en større del af regnskabet i forhold til husejere.
Klimasikring handler ikke kun om oversvømmelser og kloakkapacitet, men også om stigende huslejer. Hvordan du bor, afgør, hvor meget af regningen du betaler, viser vores forskning siger Natalie Marie Gulsrud, lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet
Hun er førsteforfatter til studiet Housing tenure, climate resilience, and ecological segregation i tidsskriftet PNAS.
Forskerne har analyseret geografiske data om klimatilpasningsprojekter og sammenlignet dem med oversigter over boligformer.
Vi kan se, at almene boliger ofte ligger tæt på skybrudsruterne. Problemet opstår, når ejendomme ved skybrudsruterne pålægges at separere regnvand fra kloakvand på egen grund for at det kan tilkobles skybrudsruterne. Det giver vandteknisk set god mening, men kan medføre en betydelig udgift siger Natalie Marie Gulsrud
Vandregningen betaler for at holde byen tør
Dertil kommer at almene boliger typisk består af etageejendomme på fire til seks etager. De øgede udgifter til vandafledning beregnes ud fra, hvor meget drikkevand, der forbruges i den enkelte husstand – ikke ud fra, hvor meget regnvand der faktisk løber fra taget og ned i det offentlige drænsystem.
En fireetagers ejendom med et tagareal på 100 kvadratmeter bidrager altså fire gange så meget til byens klimatilpasning som en tilsvarende etplans villa, hvis hver enkelt bolig bruger lige meget drikkevand.
Ifølge forskerne, favoriserer betalingsmodellen husstande med en enkelt familie. På den måde bærer etagebyggeri som boligform en større del af finansieringen af byens klimatilpasning.
Det ville være mere retfærdigt, hvis betalingen afspejlede, hvor meget regnvand den enkelte ejendom faktisk afleder til kloaksystemet og ikke som nu, hvor betalingen er bundet til drikkevandsforbrug. Der er noget grundlæggende uretfærdigt ved måden, vi fordeler vandregningen på og dermed betalingen for klimatilpasning og skybrudshåndtering. Det rammer borgere i etagebyggeri og almene boliger hårdest, når vandafgiften stiger og stiger siger Natalie Marie Gulsrud
Risikerer mere ulighed i byerne
Forskerne undersøgte boligområdet Hørgården på Amager. Området står på Social- og Boligministeriets liste over forebyggelsesområder, og omkring 60 procent af beboerne har en indkomst under gennemsnittet i Danmark.
Hørgården skal adskille regnvand fra kloakvand i forbindelse med implementeringen af en skybrudsrute. Adskillelse af tagvand fra kloakken er en større udgift for beboerne. Hørgården er et ældre byggeri, og det vil kræve omfattende kloakrenovering og genopbygning af kloaksystemet, før den nødvendige klimasikring kan etableres. I sidste ende vil ændringerne kunne mærkes på beboernes husleje.
Alle følger reglerne, men i sidste ende ender vi i en situation, hvor de borgere, vi ved er blandt de mest marginaliserede i samfundet, betaler en uforholdsmæssig høj pris for klimatilpasning, som egentlig ikke burde lande hos dem siger Natalie Marie Gulsrud
Omkostningerne ved klimatilpasning og håndtering af regnvand kan godt fordeles mere lige mellem sociale grupper, så vi får en mere retfærdig grøn omstilling, der ikke forværrer den sociale ulighed, der i forvejen findes i byerne.
