Vi har mærket en tydelig efterspørgsel fra gæster, der savner de klassiske steaks fra A Hereford Beefstouw. Det viser os, at danskerne ikke har lagt oksekødet bag sig, de vil bare have topkvalitet og en oplevelse, der føles tidssvarende. Det er netop det, vi bringer tilbage med genåbningen, siger Thomas Damgaard, direktør i Aage Damgaard ApS, som står bag A Hereford Beefstouw-brandet.Siden foråret har folkene bag restauranten arbejdet på at finpudse konceptet og give restauranten et udtryk og de besøgende en oplevelse, der passer til 2025.
A Hereford Beefstouw har altid stået for oksekød af højeste kvalitet. Nu opdaterer vi konceptet, så arven og DNA’et bevares, samtidig med at vi giver både serveringerne og selve oplevelsen et løft, der matcher 2025.
Vi spiser måske ikke lige så meget oksekød, som vi gjorde engang, men når vi gør, skal både kvaliteten og spiseoplevelsen være i top. Det er hele idéen bag A Hereford Beefstouw ‘2.0’ her ved Tivoli, siger Thomas Damgaard.Foruden oksekødet kommer restaurantens sortiment blandt andet til at byde på klassikere fra A Hereford Beefstouw-universet som gravad laks skåret ved bordet, håndskåret tatar, lam på ben og Tomahawk grillet over kul på restaurantens Jospergril. Der er også gjort plads til en nyfortolkning af dessertklassikeren ’AHB Special’, ligesom restauranten genindfører de karakteristiske viskestykker ved bordene og den velkendte stegeseddel. Vinkortet åbner med et bredt udvalg fra koncernens egen vinimport med nøje udvalge vine til at matche de eksklusive udskæringer. Restauranten kommer til at have plads til 155 spisende gæster med udsigt til Tivoli.
To spisesteder åbner på adressen
Ud over A Hereford Beefstouw vil de rummelige lokaler på Vesterbrogade 3 også huse en ny, moderne grill med få klassiske grillretter på menuen under navnet Apollo Grill & Brew. Dermed får adressen to forskellige spisesteder. Hver med sin egen profil og atmosfære.Apollo Grill & Brew tager over for det gamle Bryggeri Apollo, Danmarks ældste mikrobryggeri, hvor Damgaard-koncernen har brygget sin egen øl på adressen i mere end 35 år, fortæller Thomas Damgaard.
Her mødes du af duften af humle og malt fra de historiske kobberkedler i en uformel stemning og med plads til 250 gæster, der kan spise velsmagende og simple grill-retter og skåle i hjemmebrygget fadøl.Indtil åbningen kan man fortsat besøge det nuværende spisested Bryggeriet Apollo på adressen i overgangsperioden.
Apollo Grill & Brew bliver i al sin enkelt en tilbagevenden til og en modernisering af det menukort man spiste fra på Bryggeriet Apollo tilbage i 00´erne. Det er et høj-kvalitets grill-koncept, hvor vi genintroducerer klassiske og øl-venlige grillretter som BBQ ribs, burgere og wings serveret i en livlig og uformel stemning i de smukke lokaler lige ved siden af Tivoli, lyder det fra direktøren.Både A Hereford Beefstouw og Apollo Grill & Brew byder de første gæster velkommen onsdag den 22. oktober.
