11. juni 2026

|

Pressemeddelelse

Hiphop-fænomenet Swae Lee kommer til Danmark

Den ene halvdel af den succesfulde hiphop-duo Rae Sremmurd kommer til Europa på sin Same Difference Tour, der ligeledes rammer Danmark! Herboende fans kan se frem til at opleve Swae Lee live i både København og Aalborg til august.

Hiphop-fænomenet Swae Lee kommer til Danmark
Af: All Things Live ApS | Foto: All Things Live ApS/via Ritzau

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Swae Lee har etableret sig som en af de mest markante og melodiske stemmer i moderne hiphop og R&B. Både som medlem af den succesfulde duo Rae Sremmurd og som soloartist har han været med til at forme lyden af en generation gennem sin melodiske vokal, legesyghed og evne til at bevæge sig ubesværet mellem genrer.

Hans CV tæller nogle af de største hits i nyere tid, herunder den GRAMMY-vindende og dobbelt diamant-certificerede "Sunflower" med Post Malone, samt medvirken på succeser som Travis Scotts "Sicko Mode" og French Montanas "Unforgettable". Derudover har han bidraget som sangskriver til en lang række markante udgivelser på tværs af den internationale musikscene, herunder Beyonces ”Formation”.

Med et musikalsk udtryk, der spænder fra hiphop og R&B til pop og elektroniske produktioner, har Swae Lee opbygget en global fanskare, og cementeret sin position som en af sin generations mest alsidige hitmagere.

Denne sommer kan publikum opleve Swae Lee live i Danmark, når han indtager scenerne i København og Aalborg med et katalog fyldt af internationale hits og stærk liveenergi.

SWAE LEE – SAME DIFFERENCE TOUR

17. AUGUST 2026 – POOLEN, KØBENHAVN

20. AUGUST 2026 – SKRAAEN, AALBORG

BILLETSALGET STARTER: 12. JUNI KL. 10

BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK

Nøgleord
KulturOplevelser
Event Information