H15 Sessions: Oplev intime Country/Americana-koncerter i hjertet af København
Henover året kan du i H15 i Kødbyen opleve stemningsfulde intimkoncerter, når der afholdes H15 Sessions med en lang række country/americana-kunstnere.
København får en ny musikalsk oase, når H15 Sessions i Kødbyen inviterer til en række eksklusive, intime koncertoplevelser. Her er musikken og de gode historier i centrum, når dygtige singer/songwriters inden for Country/Americana-genren deler deres sange – og fortællingerne bag dem.
Med kun 90 siddepladser er H15 Sessions en unik mulighed for at komme helt tæt på både artister og musik. Publikum får ikke bare en koncert, men en ægte og nærværende oplevelse, hvor følelser og fortællinger væves sammen i et stemningsfuldt rum.
