Skip to main content
20. juni 2024

Fredagsrock med Rasmus Seebach: Kendte værter bliver festgeneraler i Tivoli

”Jeg stiller op med hel’ mit band og holder fest,” synger Rasmus Seebach i superhittet Øde Ø, og intet kunne være mere sandt, når han fredag den 21. juni klokken 22.00 indtager Plænen i Tivoli. Allerede 19.00 kan publikum opleve BATHSHEBA fyre den af på scenen. Som noget nyt vil en kendt konferencier svinge taktstokken over Fredagsrock-koncerterne og Havefest i Tivoli, hvor forlystelseshaven varmer op til koncerterne fra klokken 16.00 med comedy, DJ’s, drinks og quizzer.

Af: Tivoli | Foto: Tivoli
PRESSEMEDDELELSE

Tivolis gæster kan se frem til at landeplagerne Natteravn, Millionær, Øde Ø og Olivia og mange andre hits strømmer ud over Plænen, når Rasmus Seebach spiller til Fredagsrock den 21. juni klokken 22.00. Som en af Danmarks absolut største musikere kan publikum se frem til et storslået liveshow.

Kendte værter styrer slagets gang til Havefest og Fredagsrock I juni, juli og august kan der varmes op til Fredagsrock allerede fra klokken 16.00, når Tivoli inviterer til Havefest med DJ’s, quizzer og comedy inden Fredagsrock-koncerterne. Tivoli byder på to gange Fredagsrock fra juni til og med august med koncerter både klokken 19.00 og 22.00.

Som noget helt nyt vil en kendt konferencier overtage kommandoen i Tivoli om fredagen fra klokken 16.00, når Tivoli inviterer til Havefest og Fredagsrock i juni, juli og august. Tv-værterne Gyrith Cecilie Ross og Jonas Gülstorff vil i løbet af sommeren præsentere artister og agere festgeneraler, og guide publikum igennem Havefest i Tivoli, som byder på DJ’s, comedy og quizzer, for derefter at tage styringen over Fredagsrock-koncerterne.

Seebach lover af fyre den af

Rasmus Seebach og hans venner har selv skrålet med som publikum til Fredagsrock, og koncerten den 21. juni betyder derfor noget specielt for den populære musiker.

”At give koncert på Plænen i Tivoli betyder noget helt særligt for mig. Som ung stod jeg selv og skrålede med blandt publikum og havde en fest med vennerne. Derfor er det stadig en helt speciel oplevelse for mig at stå på netop den scene. Jeg kan love alle, at mit band og jeg vil gøre alt for at skabe et brag af en festaften. Vi spiller alle dem, du kender, og måske en enkelt af de nye. Jeg glæder mig til at fyre den af i Tivoli,” lyder det fra Rasmus Seebach.

Inden Rasmus Seebach overtager scenen klokken 22.00, fyrer BATHSHEBA den af på Plænen klokken 19.00. BATHSHEBA har forberedt en mere kluborienteret og hårdtpumpende lyd, end publikum tidligere har været vant til fra det danske stjerneskud, der slog igennem i 2020 med sange som Blind, Hit ‘N’ Run og Lost Your Mind. Tivolis gæster kan altså både se frem til en kæmpe dansefest og danske popslaskere den 21. juni til Fredagsrock i Tivoli. Når entréen til Tivoli er betalt, er der fri adgang til koncerterne og Havefest i Tivoli.

45 artister spiller til Fredagsrock i løbet af sommeren

Rasmus Seebach og BATHSHEBA blot en af de i alt 45 artister og bands, der i løbet af 2024 spiller til Fredagsrock 19.00 og 22.00. Koncerterne den 21. juni markerer et af de mange højdepunkter i sæsonen,

hvor man også kan opleve navne som Medina, Tim Christensen, Chaka Khan, Chris Isaak, Ida Lauerberg, de norske tvillinger Marcus og Martinus samt den legendariske souldronning Diana Ross, der indtager Plænen den 9. august. Den 28. juni er det Take That, der står på scenen som årets første internationale navn.

Der bliver sat punktum for Fredagsrock 2024 med Saveus, der lukker Fredagsrock-sæsonen den 20. september.

Den erfarne vært Gyrith Cecilie Ross orkestrerer festen på Plænen som konferencier til Havefest og Fredagsrock fra juni til august og siger:

“Havefest er det vildeste turpas! Der er DJ’s, quiz, comedy, nye artister og selvfølgelig de helt store superstjerner fra både Danmark og udlandet, og jeg er så glad for, at Tivoli har spurgt mig. Jeg har selv stået på Tivolis plæne masser af gange og hørt alt fra Medina til Mark Knopfler, så selvom cirka ingen kommer for at se en konferencier, glæder jeg mig meget til at tage del i folks fredag aften og have en fest med alle de glade, forventningsfulde gæster. Jeg tror, vi får det sjovt!”

Jonas Gülstorff, som i løbet af sommeren også kan opleves som konferencier til Havefest og Fredagsrock, siger:

“Jeg er født i København, så muligheden for at stå på byens smukkeste scene var let at sige ja til. Som musiker har jeg selv oplevet, hvilket sus det giver i maven at spille på Plænen. Derfor er jeg stolt over nu at skulle være med til at præsentere Fredagsrock hele sommeren.”

Fakta:

Fredagsrock-programmet 2024 kl. 19.00 og 22.00

21. juni

19.00: BATHSHEBA

22.00: Rasmus Seebach

28. juni

19.00: Alfie Castley

22.00: Take That

5. juli

19.00: Carl Emil Petersen

22.00: Carpark North

12. juli

19.00: eee gee

22.00: Chaka Khan

19. juli

19.00: Ankerstjerne

22.00: Folkeklubben

26. juli

19.00: Marcus & Martinus

22.00: Tina Dickow

2. august

19.00: Kind mod Kind

22.00: Medina

9. august

19.00: DJ Tia Turn Tables

22.00: Diana Ross

16. august

19.00: DJ Katrine Ring

22.00: Chris Isaak

23. august

19.00: Lord Siva

22.00: Alex Vargas

30. august

19.00: Dopha

22.00: Tim Christensen

6. sep.

22.00: Ida Laurberg + Danser Med Piger

13. sep.

22.00: Faustix + Kato

20. sep.

22.00: Saveus

Når entréen til Tivoli er betalt, er der fri adgang til koncerterne.

Havefest og endnu mere Fredagsrock

I juni, juli og august vender Havefest tilbage, det betyder, at der kan varmes op til Fredagsrock allerede fra kl. 16.00. Derudover byder Tivoli på endnu mere Fredagsrock i disse måneder med koncerter både kl. 19.00 og 22.00.

Som altid forbeholder Tivoli sig ret til at begrænse adgangen til koncerterne på Plænen, herunder introducere pladsreservation på enkelte koncerter, hvis det skønnes nødvendigt. Det bliver i så fald kommunikeret tættere på koncerten.

Fredagsrock præsenteres i samarbejde med Royal Beer.