20. oktober 2026

|

Pressemeddelelse

Fra USA til København: Mixx Reality vælger Danmark som base for europæisk vækst

Den amerikanske tech-virksomhed Mixx Reality placerer sin europæiske vækstbase i København. Her skal virksomheden udvikle og skalere løsninger inden for AI, spatial computing og immersive web-teknologi.

Fra USA til København: Mixx Reality vælger Danmark som base for europæisk vækst
Af: Copenhagen Capacity | Foto: Copenhagen Capacity/via Ritzau

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Mixx Reality udvikler digitale løsninger, der gør komplekse data om fysiske steder lettere at forstå og arbejde med. Ved at kombinere kunstig intelligens, spatial computing, 3D, kortdata, projektinformation og andre datakilder kan virksomheden skabe interaktive, browserbaserede oplevelser, hvor forskellige aktører kan se og diskutere det samme projekt på et fælles grundlag.

For Mixx Reality er København interessant, fordi byen og hovedstadsregionen samler stærke kompetencer inden for blandt andet byudvikling, infrastruktur, arkitektur, ingeniørarbejde, digitalisering og bæredygtig udvikling.

Vi tror på, at de største udfordringer ikke kan løses af teknologi alene. Teknologien skal kobles med faglig ekspertise, forskning, politik og de mennesker, der faktisk skal bruge og leve med løsningerne. København giver os mulighed for at arbejde tæt på alle disse perspektiver udtaler Damon Hernandez, CEO, Mixx Reality

At etablere sig på et nyt marked handler om mere end at registrere et selskab. Det handler også om at forstå markedet, finde de rigtige netværk og identificere de samarbejder, der kan omsætte en international virksomheds kompetencer til lokal vækst.

Copenhagen Capacity har derfor hjulpet virksomheden med at forstå det danske erhvervsøkosystem, identificere relevante organisationer og skabe forbindelser til potentielle samarbejdspartnere.

Når en international virksomhed vælger København som base, er det vores opgave at gøre vejen ind på markedet så enkel og relevant som muligt. Mixx Reality er et godt eksempel på en virksomhed, der kan koble udviklingen af teknologiske løsninger med nogle af de stærke kompetencer og behov, vi har i København udtaler Asbjørn Overgaard, CEO i Copenhagen Capacity

Etableringen i København giver dermed Mixx Reality et afsæt for at udvikle nye samarbejder og bringe virksomhedens teknologi i spil på et marked med stærke faglige miljøer og potentiale for international vækst.

Nøgleord
ErhvervTeknologi & videnskab
Event Information