Skip to main content
22. august 2023

Forureningen fra krydstogtskibe i København er så stor, at den overtræder reglerne

Skorstenene fra de enorme skibe blæser på kort tid så store mængder NO2 ud, at det overskrider luftkvalitetsgrænsen.

Af: Isabella Ravn | Foto:

PRESSEMEDDELELSE FRA AARHUS UNIVERSITET TECHNICAL SCIENCES

Skorstenene fra de enorme skibe blæser på kort tid så store mængder NO2 ud, at det overskrider luftkvalitetsgrænsen.

I 2018 lagde 345 krydstogtskibe til i Københavns havn. De fleste af dem kom om sommeren, og i alt udledte de 291 tons NOx-gasser.

Selvom det betyder masser af glade turister og øget omsætning i hovedstadens butikker, er det noget skidt for de mennesker, der bor tæt på kajpladserne. Risikoen for, at de bliver syge, stiger nemlig, når de indånder gasserne fra skibene.

Hvis vi mennesker eksempelvis får for meget NO2, kan det give skader i lungerne, føre til kronisk astma, luftvejsinfektioner og i de allerværste tilfælde for tidlig død.

Nye tal fra Aarhus Universitet viser, at krydstogtskibene faktisk overtræder de grænseværdier for luftkvalitet, der er vedtaget i EU. Ikke de årlige grænseværdier, men grænsen for spidsværdier for NO2 – hvilket betyder, at de overskrider grænsen i kortere perioder.

Det er ikke farligt at gå en tur langs kajkanten, hvor et krydstogtskib ligger. Men for dem, der bor oppe i højden, betyder det noget. Det er nemlig først 25 meter oppe, grænseværdierne bliver overskredet.

Det fortæller Anne Sofie Lansø, der er seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.

Vores nye studie viser, at forureningen fra krydstogtskibene i korte perioder overstiger de fastsatte grænseværdier. Det kan være skadeligt for de beboere, der bor tæt ved. Eksempelvis bor folk tæt på Langelinie, hvor halvdelen krydstogtskibene lægger til, siger hun.

Tidligere tal byggede kun på computermodeller

Anne Sofie Lansøs studie er det første til at sammenligne målinger i en dansk havn med beregninger fra computermodel for luftkvalitet.

Sammen med et par kolleger var hun heldig at få adgang til tidligere udførte målinger på taget af bygning ved Langeliniekajen. Her var der i en længere periode blivet målt på koncentration af NOx-gasser.

Vi har brugt målingerne til at undersøge, hvor præcis vores luftkvalitetsmodel er – og det ser ud til, at modellen er ret præcis. Der var kun få afvigelser mellem målingerne og modellen, siger hun.

Luftkvalitetsmodellen har tidligere været brugt til at lave modelberegninger af, hvor stor udledningen er i Københavns havn, og hvordan luftkvaliteten påvirkes. Flere af Anne Sofie Lansøs kolleger har i både 2019 og 2021 leveret rapporter til Miljøministeriet med beregninger for udledningen.

Og nu ved de altså, at tallene i rapporterne er nøjagtige.

Værre forurening jo højere du kommer op

Skorstenene på krydstogtskibene sidder højt oppe. Det betyder, at forureningen stiger, når du bevæger dig op i højden.

Når et krydstogtskib ligger ved Langelinie er 31 procent højere, end hvis der ikke lå et skib. Bevæger du dig derimod op i 50 meters højde er luften 86 procent mere forurenet en by-baggrundskoncentrationen.

Ved Langelinie er det heldigvis de færreste, der bor så højt. Langt de fleste boliger i nærheden er fire-fem etager.

Men i Nordhavnen, hvor der også lægger krydstogtskibe til, bliver der i nogle tilfælde bygget højere, fortæller Anne Sofie Lansø.

Flere og flere skibe lægger til i København

København er en af de største krydstogtshavne i Norden. Hvert år lægger omkring 350 krydstogtskibe vejen forbi Danmarks hovedstad.

Men sådan har det ikke altid været.

Antallet af krydstogtskibe er steg voldsomt i løbet af 10’erne. Alene fra 2015 til 2019 steg udledningen af NOx-gasser fra krydstogtstrafikken med 26 procent og forureningen med fine luftpartikler med 62 procent. Efter en periode med mindre trafik på grund af corona, tyder det på, at stigningen fortsætter.

Det betyder, at Langelinie, Orientkaj og Oceankaj, hvor krydstogtskibene lægger til, er lige så forurenede som Københavns travleste vej, når skibene er på besøg. Det forklarer Anne Sofie Lansø.

Luftforureningen ved kajerne, når krydstogtskibene ligger der, er højere end på H.C. Andersens Boulevard, som er den mest trafikerede i København. Forskellen er bare, at forureningen ved den travle vej er mere eller mindre konstant, mens den varierer på kajpladserne.

Strammere grænseværdier er på vej

I 2021 kom WHO med nogle nye retningslinjer for, hvor grænsen for luftkvaliteten bør ligge af hensyn til vores helbred. Retningslinjerne er markant strammere end dem, vi har i EU i dag.

Jeg ved, at de i EU også arbejder på at lave en række nye og strammere grænseværdier for luftforurening. Som jeg forstår det, bliver de ikke så restriktive, som dem WHO anbefaler, siger hun.

Havde Danmark fulgt WHO’s årlige grænseværdier for NO2-udledning, ville grænsen på grund af krydstogtskibene være overskredet i havneområdet.

Ifølge beregninger fra Aarhus Universitet var forurening fra krydstogtskibe i Aarhus og København i 2019 skyld i 2.500 sygedage samt at tre mennesker led en for tidlig død.

Landstrøm er løsningen

I modsætning til en bil eller bus slukker krydstogtskibe ikke for motoren, når de holder stille. De mange værelser, restauranter, butikker, barer og svømmefaciliteter på skibet kræver strøm – og den strøm er motorerne nødt til at generere.

Derfor står skibene hakkene dog spruttende og pumper røg ud, selv når de ligger stille i havnen. Men heldigvis findes der en løsning.

Løsningen på problemet med luftforureningen findes allerede i dag. Det hedder landstrøm. Hvis skibene kan koble sig til en strømkilde på kajen, kan de slukke for motorerne, siger Anne Sofie Lansø.

Københavns havn er da også opmærksom på problemet.

Fra 2025 bliver der installeret landstrøm på de kajpladser, hvor krydstogtskibene lægger til.

Selv forventer havnemyndighederne at lidt over halvdelen af de krydstogtskibe, der vil anløbe havnen i de kommende år, vil kunne koble sig op på landstrømmen.

I dag er kun 25-30 procent af krydstogtskibene på globalt plan bygget til at slutte sig til landstrøm. Hele udledningen vil derfor ikke forsvinde.