Det skal være nemmere for hundeejere at vælge sundt og bæredygtigt. Derfor har det danske pet food brand Globe Buddy udviklet godbidderne Luxx til de firbenede familiemedlemmer – med fokus på både sundhed og bæredygtighed.
Hunde nyder godt af det sociale aspekt ved godbidder og deling af lækkerier, det er et tegn på kærlighed og hengivenhed fra et væsen til et andet. En sund og lækker godbid som belønning til vores bedste ven er altid et hit. Samtidig gør vi det nemt at være en klimavenlig kæledyrsejer, og hvem vil ikke gerne være det, siger Bjarne Gravesen Jensen, direktør i Globe Buddy.
Godbidderne består af to varianter, bløde snacks og tyggestænger. Begge typer er populære hos hundeejere, som nu for første gang kan få den slags med insektprotein i det lokale supermarked.
Insektprotein er det nye
For mange vil insektprotein være et nyt bekendtskab, men det udråbes af ernæringseksperter som superfood til hunde, og det er med god grund.Det er letfordøjeligt og af høj kvalitet med alle de essentielle aminosyrer, som en hund har brug for. Protein fra insekter tolereres generelt godt og kan være velegnet til sensitive hunde med foderintolerance eller allergi, fortæller han.
