Skip to main content
27. april 2023

Fond: Søg penge til at hjælpe børn og unge

Søg nu, hvis du kender et barn eller ung, hvor et ophold på en skole, en uddannelse eller et kursus kunne hjælpe på en bedre kurs i livet. Der er deadline 8. maj.

Af: Rikke Hansen | Foto:

PRESSEMEDDELELSE FRA KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI

Søg nu, hvis du kender et barn eller ung, hvor et ophold på en skole, en uddannelse eller et kursus kunne hjælpe på en bedre kurs i livet. Der er deadline 8. maj.

’Ellen og Herman Egelunds Fond’ skal hjælpe børn og unge fra Vestegnen på rette vej i livet med skoleophold, og lige nu er der åbent for ansøgninger.

Fondens penge er tilegnet børn eller unge, som er i berøring med retssystemet eller er på vej ud i et liv med kriminalitet, og yder tilskud til ophold på skoler, uddannelser og kurser eller særlige projekter og aktiviteter, som hjælper børn og unge under 18 år mod en bedre bane i livet.

”Jeg håber, vi får nogle gode ansøgninger, så fondens penge kommer udsatte børn og unge til gavn,” siger fondens formand Kim Christiansen, politidirektør ved Københavns Vestegns Politi.

Der er deadline for ansøgninger den 8. maj 2023.

Ansøgningsskema og mere information om fonden

Få hjælp til din ansøgning

En ansøgning forudsætter altid samtykke af den unges værge men kan sagtens indgives sammen med en anden fx en lærer, socialpædagog eller andre med kendskab til den unge og de rette hjælpemuligheder.

Vi vejleder gerne, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til din ansøgning. Kontakt os på telefon 4024 5773 eller mail jwu002@politi.dk.

Ellen og Herman Egelund fra Gladsaxe testamenterede ca. 1,9 millioner kroner til Københavns Vestegns Politi, som bestyrer en fond i deres navne og uddeler pengene over 10 år.

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk