Skip to main content
28. august 2023

Få almindelige lønmodtagere har råd til hus i hovedstadsområdet – se boligbyrden for ni faggrupper i din kommune

Boligpriser og låneudgifter er ude af trit med indkomsterne for mange lønmodtagere i hovedstadsområdet og Aarhus, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Af: Isabella Ravn | Foto:

PRESSEMEDDELELSE FRA ARBEJDERBEVÆGELSENS ERHVERVSRÅD

Boligpriser og låneudgifter er ude af trit med indkomsterne for mange lønmodtagere i hovedstadsområdet og Aarhus, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). For eksempel skal en social- og sundhedsmedarbejder bruge de første 80 procent af sin disponible indkomst på låne- og skatteudgifter ved køb af et hus i København.

ULIGHED PÅ BOLIGMARKEDET

Det er stort set umuligt for en social- og sundhedsmedarbejder at købe hus til sin familie i hovedstadsområdet. Det samme gælder for en række andre lønmodtagergrupper.

Det viser en ny analyse af boligbyrden for udvalgte lønmodtagergrupper, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Boligbyrden er et mål for, hvor meget af den disponible indkomst (indkomst efter skat) man som familie skal bruge på udgifter til lån og skatter. Beregningen er foretaget på baggrund af de faktiske indkomstforhold for almindelige lønmodtagerfamilier med voksne i alderen 30-39 år.

Analysen viser, at hvis et førstegangskøber-par med børn, hvor den ene voksne er social- og sundhedsmedarbejder, vil købe et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter i området omkring København, er de nærmeste kommuner med en boligbyrde på under 35 procent Køge, Lejre, Frederikssund, Halsnæs og Gribskov.

Det samme gælder for pædagoger, tømrere og elektrikere.

Store dele af hovedstadsområdets boligmarked er lukket land for mange almindelige lønmodtagerfamilier, der gerne vil ind på boligmarkedet, siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

 

Boligpriserne er stukket af i hovedstadsområdet, samtidig med at låneudgifterne har været på himmelflugt. Det går hårdt ud over almindelige lønmodtagere i København, der drømmer om at købe hus med have til deres familie, siger Sune Caspersen.

En social- og sundhedsmedarbejder skal bruge de første 80 procent af sin disponible indkomst på låne- og skatteudgifter ved køb af et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter i Københavns Kommune.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

Boligbyrden ved huskøb i hovedstadsområdet er så stor for mange almindelige lønmodtagerfamilier, at det ikke er realistisk for dem at købe hus. Lønmodtagerfamilierne skal bruge mere end 35 procent af deres disponible indkomst på lån og ejendomsskatter ved køb af et gennemsnitligt hus i København og de nærmeste kommuner. Det samme gælder for Aarhus Kommune.

Pædagogen, social- og sundhedsmedarbejderen, tømreren og elektrikeren skal et godt stykke væk fra København, før boligbyrden kommer ned i et mere spiseligt leje. Først ude i kommuner som Køge, Lejre, Frederikssund, Halsnæs og Gribskov er boligbyrden for et gennemsnitligt hus nede mellem 25 og 35 procent.

Sygeplejersken, læreren, politibetjenten og socialrådgiveren har typisk råd til at bosætte sig lidt tættere på København, for eksempel i kommunerne Ishøj, Albertslund, Høje-Taastrup og Egedal, under forudsætning af at de kan få økonomien til at hænge sammen med en boligbyrde på mellem 30 og 35 procent.

Om analysen

Analysen undersøger, hvordan boligbyrden varierer for lønmodtagerfamilier på tværs af landets kommuner med udgangspunkt i de typiske indkomstforhold for en række almindelige lønmodtagergrupper:

Social- og sundhedsmedarbejdere, elektrikere, sygeplejersker, læger, lærere, politibetjente, pædagoger, socialrådgivere, tømrere.

Boligbyrden måler udgifter til lån og skatter relativt til den disponible indkomst, det vil sige indkomsten efter skat. I analysen er boligbyrden opgjort ved køb af et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter og tager udgangspunkt i parfamilier med børn, hvor mindst én voksen er beskæftiget inden for et bestemt fag, og hvor den ældste voksen er mellem 30 og 39 år.

Familiernes indkomst er opgjort på baggrund af registerdata med indkomstoplysninger på individniveau. Der er således tale om de faktiske indkomstforhold målt på medianen for de forskellige familier og ikke en modelberegning.

Boligbyrden er opgjort ved køb af et gennemsnitligt hus på 140 m2.

Læs analysen her

Så høj er boligbyrden for ni udvalgte faggrupper i den enkelte kommune

De to tabeller viser boligbyrden ved huskøb i hver kommune for par med børn, hvor mindst én voksen er beskæftiget i den pågældende faggruppe.

Tallene viser andelen (procent) af den disponible indkomst, en lønmodtagerfamilie kommer til at bruge på låne- og skatteudgifter ved køb af et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter i den pågældende kommune.

Kommune Elektriker Læge Lærer Politibetjent Pædagog Socialrådgiver
Albertslund 35,3 27,3 33,1 34,3 36,3 33,3
Allerød 40,0 31,0 37,6 38,9 41,1 37,8
Assens 11,0 8,5 10,4 10,7 11,3 10,4
Ballerup 42,9 33,3 40,3 41,7 44,1 40,5
Billund 15,3 11,9 14,4 14,9 15,7 14,5
Bornholm 14,6 11,3 13,7 14,1 15,0 13,7
Brøndby 39,7 30,8 37,3 38,6 40,8 37,5
Brønderslev 11,0 8,5 10,3 10,6 11,3 10,3
Dragør 51,4 39,8 48,3 49,9 52,8 48,5
Egedal 35,9 27,8 33,7 34,8 36,9 33,9
Esbjerg 18,6 14,4 17,5 18,1 19,1 17,6
Fanø 20,4 15,8 19,1 19,8 20,9 19,2
Favrskov 20,5 15,9 19,2 19,9 21,1 19,3
Faxe 16,8 13,0 15,8 16,3 17,3 15,9
Fredensborg 45,5 35,3 42,8 44,2 46,8 43,0
Fredericia 19,0 14,8 17,9 18,5 19,6 18,0
Frederiksberg 109,3 84,8 102,7 106,2 112,4 103,2
Frederikshavn 16,2 12,6 15,2 15,8 16,7 15,3
Frederikssund 30,5 23,7 28,7 29,7 31,4 28,8
Furesø 52,2 40,5 49,1 50,8 53,7 49,3
Faaborg-Midtfyn 12,2 9,4 11,4 11,8 12,5 11,5
Gentofte 88,6 68,7 83,3 86,1 91,1 83,7
Gladsaxe 56,8 44,0 53,4 55,2 58,4 53,6
Glostrup 43,6 33,8 40,9 42,3 44,8 41,1
Greve 36,4 28,2 34,2 35,4 37,4 34,4
Gribskov 27,1 21,1 25,5 26,4 27,9 25,6
Guldborgsund 12,2 9,4 11,4 11,8 12,5 11,5
Haderslev 11,7 9,1 11,0 11,4 12,1 11,1
Halsnæs 25,3 19,6 23,8 24,6 26,0 23,9
Hedensted 14,6 11,3 13,7 14,1 15,0 13,7
Hele landet 24,0 18,6 22,5 23,3 24,6 22,6
Helsingør 43,1 33,4 40,5 41,9 44,3 40,7
Herlev 42,9 33,3 40,4 41,7 44,1 40,5
Herning 15,3 11,8 14,3 14,8 15,7 14,4
Hillerød 35,7 27,7 33,5 34,7 36,7 33,7
Hjørring 13,1 10,2 12,4 12,8 13,5 12,4
Holbæk 21,4 16,6 20,1 20,8 22,0 20,2
Holstebro 15,2 11,8 14,3 14,8 15,6 14,4
Horsens 18,8 14,6 17,7 18,3 19,3 17,8
Hvidovre 51,1 39,6 48,0 49,6 52,5 48,2
Høje-Taastrup 35,6 27,6 33,5 34,6 36,6 33,7
Hørsholm 55,2 42,8 51,9 53,6 56,7 52,1
Ikast-Brande 14,5 11,3 13,7 14,1 14,9 13,7
Ishøj 35,5 27,5 33,4 34,5 36,5 33,5
Jammerbugt 10,9 8,4 10,2 10,6 11,2 10,3
Kalundborg 14,0 10,9 13,2 13,6 14,4 13,2
Kerteminde 20,2 15,7 19,0 19,7 20,8 19,1
Kolding 18,7 14,5 17,6 18,2 19,3 17,7
København 74,9 58,1 70,4 72,8 77,0 70,7
Køge 31,2 24,2 29,3 30,3 32,1 29,5
Langeland 10,2 7,9 9,5 9,9 10,4 9,6
Lejre 25,2 19,5 23,7 24,5 25,9 23,8
Lemvig 8,4 6,5 7,9 8,2 8,6 7,9
Lolland 6,7 5,2 6,3 6,5 6,9 6,3
Lyngby-Taarbæk 70,8 54,9 66,6 68,8 72,8 66,9
Mariagerfjord 12,8 9,9 12,0 12,4 13,2 12,1
Middelfart 19,2 14,9 18,0 18,7 19,7 18,1
Morsø 8,0 6,2 7,6 7,8 8,3 7,6
Norddjurs 11,0 8,5 10,3 10,7 11,3 10,4
Nordfyns 11,0 8,5 10,3 10,7 11,3 10,4
Nyborg 15,9 12,3 14,9 15,4 16,3 15,0
Næstved 17,4 13,5 16,3 16,9 17,9 16,4
Odder 21,9 17,0 20,6 21,3 22,5 20,7
Odense 25,9 20,1 24,4 25,2 26,6 24,5
Odsherred 14,7 11,4 13,8 14,2 15,1 13,8
Randers 15,7 12,1 14,7 15,2 16,1 14,8
Rebild 15,4 12,0 14,5 15,0 15,9 14,6
Ringkøbing-Skjern 10,3 8,0 9,7 10,0 10,6 9,7
Ringsted 21,0 16,3 19,8 20,4 21,6 19,8
Roskilde 40,1 31,1 37,7 39,0 41,3 37,9
Rudersdal 63,6 49,4 59,8 61,9 65,4 60,1
Rødovre 48,6 37,7 45,7 47,2 49,9 45,9
Samsø 13,4 10,4 12,6 13,0 13,7 12,6
Silkeborg 23,6 18,3 22,2 22,9 24,3 22,3
Skanderborg 26,9 20,8 25,2 26,1 27,6 25,4
Skive 9,3 7,2 8,8 9,0 9,6 8,8
Slagelse 16,0 12,4 15,1 15,6 16,5 15,1
Solrød 39,9 30,9 37,5 38,7 41,0 37,6
Sorø 16,3 12,7 15,4 15,9 16,8 15,4
Stevns 19,2 14,9 18,0 18,6 19,7 18,1
Struer 11,9 9,2 11,2 11,6 12,2 11,2
Svendborg 20,0 15,5 18,8 19,4 20,5 18,9
Syddjurs 18,8 14,6 17,6 18,2 19,3 17,7
Sønderborg 13,3 10,3 12,5 13,0 13,7 12,6
Thisted 10,7 8,3 10,1 10,4 11,0 10,1
Tønder 8,4 6,5 7,9 8,1 8,6 7,9
Tårnby 49,3 38,2 46,3 47,9 50,7 46,5
Vallensbæk 44,8 34,7 42,1 43,5 46,1 42,3
Varde 14,2 11,0 13,4 13,8 14,6 13,4
Vejen 10,9 8,4 10,2 10,6 11,2 10,3
Vejle 20,7 16,0 19,4 20,1 21,3 19,5
Vesthimmerlands 10,4 8,1 9,8 10,1 10,7 9,8
Viborg 16,1 12,5 15,1 15,6 16,5 15,2
Vordingborg 12,9 10,0 12,1 12,5 13,2 12,1
Ærø 12,3 9,5 11,5 11,9 12,6 11,6
Aabenraa 12,5 9,7 11,7 12,1 12,8 11,8
Aalborg 21,9 17,0 20,6 21,3 22,5 20,7
Aarhus 41,4 32,1 38,9 40,2 42,6 39,1

Kilde: AE på baggrund af Boligsiden og Danmarks Statistiks registre.

Kommune Social- og sundhedsmedarbejder Sygeplejerske Tømrer
Albertslund 37,9 32,8 36,6
Allerød 43,0 37,2 41,5
Assens 11,9 10,3 11,4
Ballerup 46,2 39,9 44,5
Billund 16,5 14,2 15,9
Bornholm 15,7 13,5 15,1
Brøndby 42,7 36,9 41,1
Brønderslev 11,8 10,2 11,4
Dragør 55,3 47,8 53,3
Egedal 38,6 33,4 37,2
Esbjerg 20,0 17,3 19,3
Fanø 21,9 19,0 21,1
Favrskov 22,0 19,1 21,2
Faxe 18,1 15,7 17,4
Fredensborg 49,0 42,4 47,2
Fredericia 20,5 17,7 19,7
Frederiksberg 117,6 101,7 113,4
Frederikshavn 17,5 15,1 16,8
Frederikssund 32,8 28,4 31,6
Furesø 56,2 48,6 54,2
Faaborg-Midtfyn 13,1 11,3 12,6
Gentofte 95,3 82,5 91,9
Gladsaxe 61,1 52,8 58,9
Glostrup 46,9 40,5 45,2
Greve 39,2 33,9 37,8
Gribskov 29,2 25,3 28,2
Guldborgsund 13,1 11,3 12,6
Haderslev 12,6 10,9 12,2
Halsnæs 27,2 23,5 26,2
Hedensted 15,7 13,5 15,1
Hele landet 25,8 22,3 24,8
Helsingør 46,4 40,1 44,7
Herlev 46,2 40,0 44,5
Herning 16,4 14,2 15,8
Hillerød 38,4 33,2 37,0
Hjørring 14,1 12,2 13,6
Holbæk 23,0 19,9 22,2
Holstebro 16,4 14,1 15,8
Horsens 20,2 17,5 19,5
Hvidovre 54,9 47,5 53,0
Høje-Taastrup 38,3 33,2 37,0
Hørsholm 59,4 51,4 57,2
Ikast-Brande 15,6 13,5 15,1
Ishøj 38,2 33,0 36,8
Jammerbugt 11,7 10,1 11,3
Kalundborg 15,1 13,1 14,5
Kerteminde 21,8 18,8 21,0
Kolding 20,2 17,4 19,4
København 80,6 69,7 77,7
Køge 33,6 29,0 32,4
Langeland 10,9 9,5 10,5
Lejre 27,1 23,4 26,1
Lemvig 9,0 7,8 8,7
Lolland 7,2 6,2 6,9
Lyngby-Taarbæk 76,2 65,9 73,4
Mariagerfjord 13,8 11,9 13,3
Middelfart 20,7 17,9 19,9
Morsø 8,6 7,5 8,3
Norddjurs 11,8 10,2 11,4
Nordfyns 11,8 10,2 11,4
Nyborg 17,1 14,8 16,5
Næstved 18,7 16,2 18,0
Odder 23,6 20,4 22,7
Odense 27,9 24,1 26,9
Odsherred 15,8 13,6 15,2
Randers 16,8 14,6 16,2
Rebild 16,6 14,4 16,0
Ringkøbing-Skjern 11,1 9,6 10,7
Ringsted 22,6 19,6 21,8
Roskilde 43,2 37,3 41,6
Rudersdal 68,5 59,2 66,0
Rødovre 52,3 45,2 50,4
Samsø 14,4 12,4 13,9
Silkeborg 25,4 22,0 24,5
Skanderborg 28,9 25,0 27,9
Skive 10,0 8,7 9,7
Slagelse 17,2 14,9 16,6
Solrød 42,9 37,1 41,3
Sorø 17,6 15,2 16,9
Stevns 20,6 17,8 19,9
Struer 12,8 11,1 12,3
Svendborg 21,5 18,6 20,7
Syddjurs 20,2 17,5 19,5
Sønderborg 14,3 12,4 13,8
Thisted 11,5 10,0 11,1
Tønder 9,0 7,8 8,7
Tårnby 53,0 45,9 51,1
Vallensbæk 48,2 41,7 46,4
Varde 15,3 13,2 14,7
Vejen 11,7 10,1 11,3
Vejle 22,3 19,2 21,5
Vesthimmerlands 11,2 9,7 10,8
Viborg 17,3 15,0 16,7
Vordingborg 13,8 12,0 13,3
Ærø 13,2 11,4 12,7
Aabenraa 13,4 11,6 12,9
Aalborg 23,5 20,4 22,7
Aarhus 44,5 38,5 42,9

Kilde: AE på baggrund af Boligsiden og Danmarks Statistiks registre

Læs analysen her.

Pressefoto: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd