Formand for Europabevægelsen i Danmark, Jens-Kristian Lütken og Søren Hemmingshøj, politisk konsulent i DGI Storkøbenhavn kom i går aftes hjem fra en tur til Ungarn. Besøget er én i rækken af besøg, hvor Europabevægelsen forsøger at kortlægge resterne af civilsamfundsstrukturen i landet og finde potentielle partnere til fremtidig samarbejde.
Det er to forskellige dele af Foreningsdanmark, som har stukket hovederne sammen i et ønske om at hjælpe foreningslivet på vej i Ungarn. Vi kan fra Europabevægelsens side bidrage med kontakter i det ungarske foreningsliv gennem vores mangeårige samarbejde med organisationer i landet. Jeg er meget glad for, at DGI København rakte ud til os, for det betyder, at vi kan hjælpe med noget meget konkret,」 udtaler Jens-Kristian Lütken, landsformand for EuropabevægelsenPå sidste besøg var Jens-Kristian i Budapest i forbindelse med parlamentsvalget, men denne gang er DGI Storkøbenhavn også med på turen. Det giver rigtig god mening hvis du spørger Søren Hemmingshøj, politisk konsulent i DGI København:
”Vi kan fra dansk side bidrage med vores erfaring og tradition for, hvordan vi skaber en stærk breddeidræt og fællesskaber omkring motion og bevægelse. Det kan vi efter vores besøg i Ungarn konstatere, at der mangler. Vi kan efter vores samtaler med ungarske idrætsfolk forstå, at der har været et meget stærkt fokus på at hive medaljer hjem. Det er også vigtigt, men idræt er meget mere end blot at komme øverst på medaljeskamlen. Det handler også om at skabe fællesskaber og glæde ved bevægelse, uanset hvor man er i livet, og hvorfra man kommer,”
Under besøget i Budapest mødtes Jens-Kristian og Søren med europæiske samarbejdspartnere og repræsentanter fra civilsamfundet heriblandt Gergely Kiss og Robert Szeman, begge fra Nagy Sportagvalaszto. Her blev det tydeligt, at Ungarn står over for en omfattende demokratisk oprydning.
For yderligere kommentar og interviews:
Jens-Kristian Lütken
tlf. 30919800
Søren Hemmingshøj
tlf. 21757585.
