Skip to main content
3. november 2022

Energikrise går ud over vinterens skøjteløb i København

Der er dårligt nyt til de skøjteglade, for på grund af de stigende elpriser bliver flere af vinterens populære skøjtebaner droppet.

Af: Isabella Ravn | Foto:

Der er dårligt nyt til de skøjteglade, for på grund af de stigende elpriser bliver flere af vinterens populære skøjtebaner droppet i København.

Stort set alting er blevet dyrere, og det går også ud over Københavns Kommunes elskede vinteraktivitet, nemlig skøjtebanerne.

Både skøjtebanen i Zoo, på Frederiksberg Runddel og i Enghaveparken på Vesterbro er i år blevet nedprioriteret. Det er blevet vurderet, at det koster 1,2 millioner kroner at holde skøjtebanen i Enghaveparken tændt. Selvom det er lavere end de 1,7 millioner, som først blev beregnet, er der flertal for at holde banerne lukket i år. Begrundelsen er, at det handler mere om at minimere strømforbruget, end det handler om økonomien.

Det har været under stor diskussion, da lukningen af skøjtebanerne især vil gå ud over børnene, der mister et lyspunkt og et samlingspunkt. Forhåbentlig bliver de populære skøjtebaner åbnet for store som små igen til næste vinter.