Droner fandt huller i københavnernes fjernvarmerør

Droner har tjekket Københavns fjernvarmenet for utætheder og varmetab. Dronerne tog ingen almindelige billeder – men målte elektromagnetisk stråling, der omregnes til temperaturer. Hvis du så en drone over København i november og december måned, så var det nok blot en drone, der var på himlen for at tjekke, om der var læk i fjernvarmerørene under jorden. Og her er en del rør at tjekke. Lidt under 3.000 kilometer fjernvarmerør sikrer københavnerne varme i radiatoren og varmt vand i hanen. Det er hele vejen til Portugal. Når der er hul i et rør, kan det være svært at finde ud af præcis hvor. Derfor bruger HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, droner i de kolde vintermåneder:

Vi ved godt, at droner i denne tid kan vække særlig bekymring, og derfor gør vi alt, hvad vi kan for at varsle alle - både relevante myndigheder og borgere. Dronerne er en stor hjælp for os, de hjælper os med at søge efter eventuelle utætheder og varmetab i rørene ved at termografere, når det er mørkt. Det vil sige, at dronerne registrerer, hvor det varme vand løber under jorden og dermed kan afsløre et hul. Det arbejde går vi i gang med nu, siger Bekim Jakob Idrizi, der er sektionsleder og har ansvar for driften af fjernvarmenettet i HOFOR.

Droner i luften fra slut november til slut december

Fra onsdag den 26. november og til udgangen af december fløj der droner over flere bydele mellem kl. 20 om aftenen og kl. 7 om morgenen:

• Vanløse, Brønshøj og Tingbjerg
• Nørrebro, Nordvest og Emdrup.
• Vigerslev og Valby

Planen var at starte droneflyvningerne i Vanløse og Brønshøj. Se mere specifikke kort på Nyheder - HOFOR . Dronerne tog ingen almindelige billeder, men målte fra luften varmestrålingen med en termisk sensor og skabte billeder af temperaturforholdene i rørene, der snor sig under byen. På den måde kunne man se, hvor der var unormalt høje temperaturer og dermed sandsynlighed for et varme- og vandtab i fjernvarmenettet.

Med dronerne kan vi hurtigt få et mere præcist overblik over, hvor der eventuelt er utætheder og hurtigt gøre noget ved det. Det sparer penge, da vi hurtigere og lettere kan identificere utætheder, og det er samtidig også godt for CO2-regnskabet, siger Bekim Jakob Idrizi.

Dronerne flyver kun om natten

Dronerne flyver kun om aftenen og natten, når det er mørkt, for at de termiske sensorer kan fungere. Der er desuden en række forhold, der skal være i orden for, at det er muligt at termografere med droner.

Dronerne kan kun flyve ved særlige forhold, og det kan derfor være svært at fortælle præcist, hvornår vi flyver. Der må ikke være regn eller våd asfalt, for så kan dronerne ikke måle de rette temperaturer. Derudover må det heller ikke blæse for meget, ellers kan de ikke flyve stabilt. Så det er kun nogle dage, vi kan flyve med dronerne, fortæller Bekim Jakob Idrizi.