Det pibler frem af jorden i historisk københavnsk udgravning, og arkæologerne er kun lidt over halvvejs

Et afsides sted på Amager står høje bjerge bestående af tusindvis af store hvide sække fyldt med jord klar til at ryge igennem hænderne på arkæologerne fra Københavns Museum. Jorden i de såkaldte big bags på Amager stammer fra udgravningen ved Mærsks nye hovedkvarter i Amaliegade i indre by. Udgravningen er en af de største i nyere tid og den største, der lige nu finder sted i Danmark, og samtidig er det første gang Københavns Museum står med en udgravning, hvor så mange tons jord skal behandles. Med 55 arkæologer i felten og mere end 6.200 store sække med jord, som skal undersøges, er projektet allerede nået over halvvejs. Og selvom godt 300.000 genstande allerede er registreret, venter der stadig et enormt arbejde forude.

Det er en helt særlig oplevelse at stå med rester fra københavnernes liv i hænderne. Fra små tekstilstumper til mønter og redskaber. Hver dag finder vi nye brikker til et kæmpe puslespil, som langsomt afslører byens historie, siger leder af Arkæologisk Afdeling ved Københavns Museum Gunvor Christiansen.

Over halvvejs i et enestående projekt

I stedet for at gennemgå al jorden for genstande på udgravningsstedet, er der skabt en proces, hvor jorden transporteres i sække på lastbiler ud af indre by og gennemgår tør- og vådsortering på Amager, hvor arkæologer hver dag sigter, skyller og sorterer sig nænsomt gennem byens skjulte fortid. Sæk for sæk.

Der er fremkommet et væld af spændende og unikke fund fra lossepladslagene, som primært falder indenfor perioden 1650-1750. På grund af de særdeles gode bevaringsforhold er der et bredt udvalg af forskellige fundtyper. Blandt andet dyreknogler, læder, tekstil, metal, keramik, glas og diverse organiske materialer som træ, horn, tak, skildpaddeskjold, strudseæg, rav, parykker af menneskehår og meget andet. Det ser ud til, at lossepladslagene primært udgøres af husholdningsaffald og særligt interessant er det, at fundene stammer fra alle samfundslag, fattig som rig, ligesom alle aldersgrupper er repræsenteret i materialet. Vi har for eksempel rigtig meget legetøj og beklædning fra børn, hvilket ellers er en fundgruppe, som vi kender meget lidt til, siger leder af udgravningen, Karen Green Therkelsen.

Hver eneste genstand – fra bittesmå tekstilrester til mønter og keramik – bliver reddet ud af jordlagene. Selvom det meste er fra1650-1750’erne, hvor området fungerede som byens losseplads, så er der nederst et stenalderlag med grus og sten fra 6000-4000 år før Kristi fødsel. Stenalderlaget stammer formentlig fra bosættelser langs den daværende kyst.

En historiefabrik midt i København

Selvom arbejdet langt fra er færdigt, står én ting klart. Udgravningen i Amaliegade er ikke blot et kig ned i byens fortid, men et historisk projekt i sig selv, som vil forme forskningen mange år fremover. Kombinationen af storstilet logistik og præcist håndværk har allerede vakt opsigt både i Danmark og internationalt.

Vi har fået al den jord ud fra udgravningen, som vi har villet undersøge. Omfanget af denne udgravning er enestående, også i international sammenhæng. Det er som en historiefabrik midt i København. Den viden, vi får ud af arbejdet, vil ikke bare sætte nye standarder for forskning i Københavns historie, men også være til gavn for kommende generationer, siger Marius Hansteen, direktør for Københavns Museum.

Slots- og Kulturstyrelsen har udpeget projektet som et af årets ti vigtigste arkæologiske udgravninger. Når projektet er afsluttet, vil Københavns Museum i 2027 lave en særudstilling og løfte mere af sløret for de mange værdifulde historiske fund fra udgravning.