Skip to main content
2. oktober 2025

Der er etableret to midlertidige militære områder under EU-topmøder

Københavns Politi har givet samtykke til, at Forsvaret etablerer to midlertidige militære områder i København.

Af: Københavns Politi | Foto: Københavns Politi
Pressemeddelelse

De to midlertidige militære områder trådte i kraft onsdag den 1. oktober 2025 kl. 06.00 og fortsætter til lørdag den 4. oktober 2025 kl. 12.00.

De er placeret ved Nordsøvej 4 i Nordhavn og ved Kongelundsfortet på Amager.

De to midlertidige militære områder etableres for at understøtte indsatsen under EU-topmøderne i København, som finder sted onsdag og torsdag i denne uge.

Områderne bevogtes af Forsvaret.

Deres udstrækning kan ses på kortene herunder.
Midlertidigt militært område ved Kongelundsfortet. Foto: Københavns Politi

 

Midlertidigt militært område i Nordhavn. Foto: Københavns Politi.