En stor del af den danske fødevarebranche satte hinanden stævne til inspirationsmessen ’Madscenen – for professionelle’, som fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice står bag.
Onsdag den 9. september blev TAP1 i København forvandlet til et madmekka med kulinariske masterclasses, smagsprøver og nye innovative fødevareprodukter fra både danske og udenlandske producenter.
I alt var mere end 160 leverandører til foodservicebranchen på plads som udstillere sammen med Dagrofa Foodservices egne specialister HKI Ost, Grambogård, Grøn Fokus og Prima Frugt. Som noget nyt spillede Aarstiderne en central rolle på ’Madscenen - for professionelle’ efter, at deres økologiske sortiment rykkede ind hos Dagrofa Foodservice tidligere i år.
Arrangementet tiltrak i 2024 over 1.400 madentusiaster, i 2025 deltog 1.700 personer, og opbakningen er fortsat med at vokse, da 1.800 brancherepræsentanter var med i dette års udgave.
Michael Christensen, adm. direktør i Dagrofa Foodservice, fortæller:
」Når flere end nogensinde vælger at besøge Madscenen – for professionelle, så er det efter min mening et stærkt signal om, at det fysiske møde stadig har stor værdi. Vi kan tydeligt se, at branchen gerne vil inspireres digitalt, men den vil også mødes, smage, og skabe relationer ansigt til ansigt. Jeg er rigtig glad for den udvikling, og det bekræfter mig i, at vi for nogle år siden valgte rigtigt, da vi tog en strategisk beslutning om at investere endnu mere i vores fysiske messekoncept.」
Han fortsætter:
」Vores arrangement handler først og fremmest om at gøre hverdagen nemmere i de professionelle køkkener, hvor der er rigtig travlt. Derfor er det vores ambition at samle de mennesker, der hver dag står med ansvaret for måltiderne ude i de professionelle køkkener. De skal have nye idéer, ny viden og konkrete løsninger, som de hurtigt kan tage med hjem og bruge i praksis. Derfor er det også enormt tilfredsstillende at opleve den store opbakning til vores messe.」
De besøgende til ’Madscenen – for professionelle’ kunne i år bl.a. opleve:
- Deltagerne dykkede ned i aktuelle køkkentendenser på vores All Day Masterclasses om bl.a. upcycling (sammen med Nordic Academy of Culinary Leisure) og plantebaserede retter (sammen med Plantebaseret Videnscenter).
- Green Chef-vinder Bjarke Jeppesen præsenterede årets vinderret fra Green Chef International 2026 (i samarbejde med Kokkeforeningen).
- Økologisk Landsforening gav sparring om biodiversitet, økologi og vejen til Det Økologiske Spisemærke.
- Gæsterne fik mulighed for at smage vores bud på den 'Perfekte Bid', hvor korn denne gang spillede en hovedrolle.
- De besøgende fik et unikt indblik i havet og livet under overfladen, da vi satte fokus på, hvordan man kan vælge laks med omtanke uden at gå på kompromis med kvaliteten.
- Gæsterne mødte nogle af Danmarks mest spændende upcoming producenter og fik et indblik i morgendagens fødevareinnovation.
- Vores 30 Dagrofa Foodservice Cash & Carry-butikker fylder 65 år, hvilket blev markeret med konkurrencer og fest.
Da messen sluttede onsdag aften, rykkede Fødevarebanken ind i TAP1 for at indsamle overskudsfødevarer fra udstillerne, hvilket var blevet gjort nemmere pga. et dedikeret donationsområde. Fødevarebanken har nu ansvaret for at distribuere produkterne videre til bl.a. herberger, varmestuer, og krisecentre, der laver måltider til mennesker i svære livssituationer.
Næste store arrangement i Dagrofa Foodservice-regi målrettet professionelle køkkener er ’Julens madscene’ den 20. oktober, som bliver afholdt hos grøntsagsspecialisten Axel Månsson i Brande.
Fakta om Dagrofa Foodservice:
- Dagrofa Foodservice er en ledende totalleverandør til foodservicesektoren i Danmark og en del af Dagrofa-koncernen.
- Vi står stærkt i markedet inden for kantiner og hoteller, og vi leverer til mange forskellige kundesegmenter – fra den lokale café til Michelin-restauranter.
- Vi har 30 Cash&Carry-butikker over hele landet og specialisterne HKI Ost, Grambogård, Grøn Fokus/CHI Foodsupply og Prima Frugt. Aarstiderne er i løbet af foråret 2026 også flyttet ind hos os.
- Sidste år deltog mere 1.700 repræsentanter fra professionelle køkkener og fødevarebranchen i ’Madscenen – for professionelle’. Det tal steg i år til 1.800 deltagere.
- Læs mere på www.dgfs.dk.
