Det er virkelig stort for os, at vi nu også på Copenhagen Marathon kan melde udsolgt – endda knap fire måneder før løbet. Maraton-løbet har været en del af Sparta siden 1980, hvor 995 stillede til start i den allerførste udgave, så vi står på skuldrende af en stor historie, og vi sætter en ære i at levere et virkelig flot løb med en verdensklasse afvikling, siger adm. direktør i Sparta Atletik & Løb, Dorte Vibjerg.Så sent som i går kunne Sparta også melde alt udsolgt på Copenhagen Half Marathon, der finder sted i september. Og den store interesse forpligter, fortæller Dorte Vibjerg:
Vi ser en stor efterspørgsel på vores løb. Det er vi rigtig glade for, og vi er meget bevidste om, at interessen forpligter. Vi gør os umage med at lytte til vores deltagere, evaluere grundigt og hele tiden optimere vores løb, så vi sikrer den bedst mulig oplevelsen for alle parter.Kort før nytår kunne Royal Run også melde alt udsolgt. Her er 87.500 tilmeldt på landsplan, heraf 40.000 i København og på Frederiksberg, hvor Sparta er operatør.
Fakta om Copenhagen Marathon
- Startskuddet går søndag d. 5. maj 2024 med start kl. 9.30
- Der er udsolgt med 15.000 tilmeldte i 2024
- Sparta afholdt første gang maraton i 1980 med 995 tilmeldte
- Siden 1980 har Sparta årligt afholdt maraton (med undtagelse af 2020)
- Arrangøren er Sparta Atletik & Løb
