15. januar 2026

|

Pressemeddelelse

Copenhagen Light Festival pre-åbner på Vestre Kirkegård med budskab om fred

Fra torsdag den 15. januar kl. 16.30 tænder Copenhagen Light Festival de første lys i mørket med for besøgende på Vestre Kirkegård ved Carlsberg Station - med fred i Europa som fælles tema.

Copenhagen Light Festival pre-åbner på Vestre Kirkegård med budskab om fred
Af: Copenhagen Light Festival | Foto: Ritzau/Copenhagen Light Festival

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Torsdag d. 15. januar pre-åbner Copenhagen Light Festival. Åbningen indleder en række lysende aktiviteter for pressen frem mod den officielle åbning, der finder sted den 30. januar kl. 17.00 i Dansk Industri.
Lysværkerne om fred får en ekstra dimension på en kirkegård, udtaler Jesper Kongshaug, forperson og medlem af kuratorudvalget for Copenhagen Light Festival.
En større EU-støtte til fem europæiske lysfestivaler har muliggjort udviklingen af værker, der kredser om fred i Europa.
Program – Nordre Kapel, Vestre Kirkegård 
Det smukke Nordre Kapel danner rammen om en stemningsfuld aften med kunst, musik, dans og taler. 16.30 – Dørene åbnes 17.00 – Velkomst og præsentation af programmet ved Jesper Kongshaug Tale om fred ved Kroatiens ambassadør i Danmark, Dean Krce 17.25 – Jazzkoncert med Dana Alshihaby 17.40–17.50 – Kunstnerpræsentationer:
  • Displaced ved Alexander Reichstein
  • Pallets og Stairs Between Wars ved Visualia Group
17.50–18.00 – Danseforestilling koreograferet af Anastasia Krasnoshchoka
Møde med kunstnerne
Efter åbningen i kapellet fortsætter programmet frem til kl. 19.30. Her bevæger kunstnerne sig ud til værkerne, og publikum får mulighed for personlige samtaler og indblik i de kunstneriske processer bag lysinstallationerne. Displaced af Alexander Reichstein består af transparente menneskefigurer oplyst af UV-lys. Skikkelserne bærer deres få ejendele gennem mørket og spejler Europas flygtningehistorier – en stille vandring mellem tab, håb og overlevelse. Pallets af Visualia Group & Stefan Vidović er skabt af genbrugte europaller indsamlet lokalt i København. På konstruktionen projiceres citater om fred indsendt af unge og gamle fra fem EU-lande. Værket forener fred, inklusion og bæredygtighed - i EU projektet "Imagine Peace". Stairs Between Wars af Petar Šćulac undersøger forholdet mellem konflikt og forsoning.
Varsling af årets festival
Program, kort og events lægges løbende ind på hjemmesiden i disse dage. Copenhagen Light Festival byder snart på over 50 lysværker, og folk opfordres til at være med til at tage lys på i mørket, når de er i byen om aftenen. Blandt årets særlige events er officielle guidede ture i indre by og på kanalrundfart i samarbejde med Strømma, der er også sociale guidet ture med vin eller øl, samt Silent Disco walks og fester. I vinterferien arrangeres LYSLØBET den 8. februar, som international presse kalder Worlds biggest light Art-run. Copenhagen Light Festival har over 400.000 besøgende og er også en af Europas største. Festivalen har åben hver dag fra 17 til 22 - mellem den 30.januar og 22. februar. Læs mere om festivalen her.
Event Information