
Den 31. maj transmitteres det længe ventede opgør mellem Paris Saint-Germain og Inter. Publikum kan på Plænen finde en sig god plads foran den 52 m² store storskærm, hvor finalen vises live fra Allianz Arena i München.
Fodboldfans kan se frem til medlevende stadionstemning, omgivet af fodboldtrøjer, quizzer, fans og kolde drikke. Fodboldfesten på Plænen starter kl. 11.00, og kampen fløjtes i gang kl. 21.00 og radio- og tv-værten Signe Vadgaard styrer løjerne.
Både franske Paris Saint-Germain og italienske Inter har været igennem en række hårde kampe for at nå finalen. De to stjernespækkede hold borger for kvalitet og har på deres vej til finalen ikke stoppet med at kæmpe for deres sejre før sidste dommerfløjt.
Kampen vises på en større og forbedret storskærm på 52 m2 mod den tidligere som var på 32 m2.
Fans, fest og fodboldstemning
Når Champions League-finalen ruller over storskærmen, bliver Plænen i Tivoli forvandlet til mini-stadion fyldt med fans, fest og fodboldstemning.
Tusindvis af fodboldelskere samles til en fodboldfest med live musik, liv i baren og positive fodbold vibes. Før kampen bliver der masser af at tage sig til for publikum, som kan varme op til finalen med bordfodbold, DJ-set af CHLLNGR, Kahoots med fodboldtema.
Derudover optræder Copenharmony, der er et kor der dyrker acapella-genren Barbershop. Fodboldfans kan også deltage i fodbold-relaterede aktiviteter herunder bordfodbold, pannabane, subsoccer og skud til måls.
Den erfarne fodboldvært, Signe Vadgaard, der styrer løjerne som vært på Plænen, siger:
Champions League-finalen er den spektakulære kulmination på en vildt medrivende sæson i verdens bedste turnering. Det er min kæmpe fornøjelse at stå på scenen i Tivoli og binde løjerne sammen, når vi viser finalen på storskærm.
Pressechef i Tivoli Torben Plank siger:
Vi har i år en større og forbedret storskærm på 52 m2 mod den tidligere som var på 32m2, så den skal nok gøre sit til fodboldfesten, der over tid har udviklet sig til en københavner begivenhed. Champions League-finalen for en fodboldfan er lidt som juleaften – bare med færre nisser og mere offside.
I Tivoli kombinerer vi kampen med kolde drikke, quizzer og sjov underholdning til de mange fodboldfans, hvor der er rig mulighed for at kombinere fodbold og hviiin i Rutschebanen. Her kan man på tværs af generationer heppe, hygge og håbe – alt imens resten af familien forsøger at slå rekorden for flest ture i træk i Dæmonen.
PROGRAM – Champions League Finale: d. 31. Maj 2025
11:00 – 19:00 – Pepsi Dysten: Kom og dyst i de fire Pepsi-discipliner på Plænen
19:00 – 19:10 – Velkommen ved vært Signe Vadgaard
19:15 – 20:00 – CHLLNGR DJ-set
20:05 – 20:25 – Kahoot om Champions League på Plænen
20:30 – 20:50 – Copenharmony, der er et kor der dyrker acapella-genren Barbershop
21:00 – 21:45 – Champions League Finalen, 1. halvleg vises på storskærm
21:45 – 22:00 – Pause
22:00 – 22:45 – Champions League Finalen, 2. halvleg vises på storskærm
Champions League-finalen vises i samarbejde med Heineken og Pepsi Max.
Fakta:
Hvad:
Champions League-finalen live i Tivoli har gennem de seneste år vokset sig så stor, at man godt kan tale om at det er blevet en Københavner begivenhed. Fodbold fungerer rigtig godt i selskab med andre. Tivoli har bygget en tradition op, hvor der er fodbold på Plænen. Mange tager familien med og mens de fodboldgale i familien hygger sig med humle, is og fodbold.
Dato: 31.05.25
Hvor: Plænen
Tid: 11:00 – 22:45 med kick off kl 21:00.