Skip to main content

Støttekoncert til fordel for Hus Forbi: Oplev Mathilde Falch, Chief1, Bo Evers mfl.

Kom til gratis støttekoncert til fordel for Hus Forbi. Hør Mathilde Falch, Bo Evers, Chief1 m.fl. Bliv klogere på Hus Forbis arbejde med hjemløse og socialt udsatte. Nyd en hyggelig eftermiddag/aften i godt selskab, og få tanket op på lækker (billig) mad og gode minder.

Af: Josefine Lilja | Foto: Pexels

Lørdag den 31. august kan du komme til en hyggelig og festlig støttekoncert til fordel for Hus Forbi.

Bliv klogere på Hus Forbi og deres arbejde med at skabe debat og dialog om og med hjemløse, hør om livet på gaden, og lad dig underholde af god musik og stand up.

Koncerten er arrangeret af Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) i samarbejde med Hus Forbi.

Der er fri entré.

Program

Arrangementet byder på underholdning og musik fra Almsgaard & Højmark, Chief1, Brian Mørk, Bo Evers og Mathilde Falch.

Til arrangementet kan der købes øl, vand og mad til skarpe priser. Det er Hus Forbi-folkene der står bag baren og ved grillen, så her kan du møde dem og få en snak om løst og fast.

Alt overskud fra arrangementet går til Hus Forbi, og du er naturligvis velkommen til at spytte lidt ekstra i kassen, hvis du har muligheden.

Støttekoncerten afholdes i BJMF’s lokaler på Mølle Alle 26, 2500 Valby.

Hus Forbi støttekoncert 2024 – Program
Information
Dato 31/08/2024 14:00 - 31/08/2024 20:00
Arrangør Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening / Hus Forbi
Adresse Mølle Alle 26
Postnummer 2500
By Valby
Pris Gratis