Skip to main content

Julemiddag på Glyptoteket – Blodrød jul

Kom til en alternativ julemiddag på Glyptoteket, hvor omdrejningspunktet er julens spor helt tilbage til Romerriget og det gamle Ægypten – og hør om, hvordan masser af blodrødt øl sikrede menneskehedens overlevelse. Vi ved efterhånden godt, at julens traditioner ikke kun stammer fra kristendommen og kom med Jesu fødsel, men at vi har fejret julen […]

LokalNyt
Af: Sence22 Svendsen | Foto:

Kom til en alternativ julemiddag på Glyptoteket, hvor omdrejningspunktet er julens spor helt tilbage til Romerriget og det gamle Ægypten – og hør om, hvordan masser af blodrødt øl sikrede menneskehedens overlevelse.
Vi ved efterhånden godt, at julens traditioner ikke kun stammer fra kristendommen og kom med Jesu fødsel, men at vi har fejret julen med fest og glæde, lys og leg siden tidernes morgen. Men kender I også til Kejser Augustus’ “jule”-fejringer, saturnalier, i december måned i det gamle Rom? Og har I hørt om Mithraskult-religionen, der har slående ligheder med kristendommen? Vi fortæller selvfølgelig også om den blodrøde myte, som har lagt navn til arrangementet, om 7.000 krukker blodrødt øl, der efter sigende skulle have stoppet menneskehedens udryddelse og senere blev til det ægyptiske nytår.
I vil få en rundvisning på 25 minutter og en lækker, blodrød middag.
Menu:
– Blodrød bajer
– And med blodrød garniture ELLER Østershatte med blodrød garniture
– Kaffe & sødt
Vegetarmenu kan bestilles, og øllen findes i en alkoholfri version. Ekstra drikkelse kan tilkøbes.
Læs mere og bestil billet her.
Arrangementet foregår både d. 1. december og d. 15. december klokken 18:00 og 19:00.
Pris:
– Voksen: 375 kr.
– Unge under 27 år el. studerende: 345 kr.
– Med årskort: 280 kr.
Med i prisen er entré til hele museet.