Skip to main content

Film på Plænen i Tivoli: Rose

I juli kan Tivolis gæster opleve den populære kombination af lune sommeraftener, sprøde popcorn og gode film til Film på Plænen. På søndag den 16. juli kan Tivolis gæster se Sofie Gråbøl, Lene Maria Christensen, Søren Malling, Anders W. Berthelsen, Peter Gantzler og Karen-Lise Mynster indtage det store lærred på Plænen i den danske film Rose. Tivolis […]

LokalNyt
Af: Daniel Svendsen | Foto:

I juli kan Tivolis gæster opleve den populære kombination af lune sommeraftener, sprøde popcorn og gode film til Film på Plænen.
På søndag den 16. juli kan Tivolis gæster se Sofie Gråbøl, Lene Maria Christensen, Søren Malling, Anders W. Berthelsen, Peter Gantzler og Karen-Lise Mynster indtage det store lærred på Plænen i den danske film Rose. Tivolis gæster kan altså slå sig ned i en liggestol med et tæppe, en kold drink og en snack og se en god film i de lune sommeraftener
I filmen Rose spiller Sofie Gråbøl rollen som Inger, der sammen med søsteren Ellen og svogeren Vagn rejser med bus til Paris. Ingen af de andre passagerer ved dog, at Inger har skizofreni, og det kommer som lidt af et chok, da hun fortæller det til sine medpassagerer. Det bliver en underholdende busrejse og tur til Paris, hvor Inger viser sig at have en skjult agenda. Undervejs beviser Inger også, at man ikke skal dømme hende på forhånd.
Film på Plænen starter kl. 20.00. Når entréen til Tivoli er betalt, er der fri adgang til Film på Plænen.
Se også:

Den 23. juli – Italiensk for begyndere
Den 30. juli – Druk

 
| Pressemeddelelse fra Tivoli |