Skip to main content

Den Lille Festival – Autumn Edition

I weekenden den 22 – 24 november 2024 afholder M2tango igen i år Den Lille Festival – Autumn Edition, hvor der vil være fokus på dans og fællesskab.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: M2tango Studio

Kom til dansefestival hos dansestudiet M2tango Studio i København, hvor de igen i år afholder Den Lille Festival – Autumn Edition. Hele weekenden står på danseglæde og fællesskab. Her vil være masser af spændende workshops og sociale arrangementer.

Fredag aften er der gratis intro til tango og begyndervenlig Milonga.

Lørdag aften kan I give den gas på gulvet på Festmilonga, hvor flere af M2tangos lærere træder ud på gulvet for at give alle gæster et show. Inden festlighederne er der fællesspisning.

Søndag formiddag kan du glæde dig en lækker brunch samt gratis practica for alle, der var med på workshops.

Der er masser af workshops, man kan deltage i i løbet af weekenden. Se den fulde oversigt og tidsplan på hjemmesiden. Her ser du også priser og kan tilmelde dig.

Den Lille Festival giver dig mulighed for at afprøve andre temaer og få undervisning af andre lærere, end du er vant til. Du kan også snuppe en enkelt workshop eller to, hvis du ikke tager undervisning for tiden.