Skip to main content

Byttedag og After Release af Black & White hos Pocket Monster

Pokémon-sættet Black Bolt og White Flare er landet, og det fejres med et after release og byttedag hos Pocket Monster.

Af: Andreas Hjort | Foto: Pocket Monster

Den oprindelige midnight release af Pokémon-udvidelsen Black Bolt og White Flare blev desværre aflyst, men nu er sættet udkommet, og i den forbindelse holder Pocket Monster et after release-event, som de kombinerer med en byttedag.

Konkurrencer

På dagen vil der som altid være konkurrencer, og du får mulighed for at dele glæden ved det nye sæt med andre entusiaster. Hvis du ikke får fat i lige det kort, du ønsker dig, er der gode chancer for at kunne bytte dig til det.

Det er også en oplagt mulighed for at tage sin Pokémon-mappe med og bytte kort med andre samlere. Der bliver sat borde og stole op, og butikkens personale står klar med rådgivning, så du kan føle dig tryg ved at lave en god byttehandel.