05. november 2026

|

Pressemeddelelse

Villaejere skal vente længere på affaldstømning i sommervarmen

Københavnske villaejere får fremover kun tømt rest- og madaffald hver 14. dag i sommermånederne. I hvert fald, hvis det står til Borgerrepræsentationen den 5. november. Ændringen skal spare 8,5 mio. kr. i affaldstakster svarende til 24,50 kr. pr. husstand om året. De Konservative stemmer imod.

Villaejere skal vente længere på affaldstømning i sommervarmen
Af: Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation | Foto: AI-genereret med Google Gemini

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Fra sommeren 2027 bliver den ugentlige sommertømning af rest- og madaffald afskaffet i Københavns villaområder. Fremover skal villaejerne nøjes med tømning hver 14. dag – også i juni, juli og august, hvor varme temperaturer giver større udfordringer med lugt og affald.

Der vejledes om, at man fx kan stille beholderen i skyggen og binde knude på poserne.

Beslutningen skal reducere kommunens udgifter med 8,5 mio. kr. årligt. Det svarer til en forventet gennemsnitlig besparelse på 24,50 kr. om året pr. husstand.

Det Konservative Folkeparti stemmer imod beslutningen og mener ikke, at besparelsen står mål med de gener, som borgerne får i hverdagen, når spanden er fyldt:

Det er svært at forstå, at man endnu engang vil gøre hverdagen mere besværlig for de københavnske familier for at spare så beskedent et beløb på affaldstaksten. Vi taler 24 kroner om året. I sommervarmen skal husstande og naboer til gengæld døje med lugt og overfyldte beholdere siger Morten Melchiors, gruppeformand for Det Konservative Folkeparti i København

De Konservative foreslår i stedet, at den ugentlige sommertømning fastholdes, og at de borgere, der ønsker ekstra tømninger, får mulighed for at bestille dem mod betaling.

Vi mener, at borgerne selv skal have mulighed for at vælge. Fasthold den almindelige ugentlige sommertømning, og giv den enkelte husstand mulighed for at betale for ekstra tømninger efter behov. Det er endnu engang et manglende valg, som vi også ser går igen i debatten om manglende kød til de københavnske plejehjemsbeboere siger Helle Bonnesen, Folketingsmedlem og medlem af Klima-, Miljø- og Teknikudvalget for Det Konservative Folkeparti i København

Nøgleord
KommunePolitikKlima & miljø
Event Information