Byens skoletoiletter skal simpelthen bare være i orden. København fungerer ikke i hverdagen, hvis børn ikke kan komme på toilettet. Vi skal stå på tæer for byens børn og sikre dem de bedst mulige opvækstvilkår. Trivslen er på vej op blandt de københavnske elever, men det halter på toiletfronten. Der er allerede fundet de første 50 mio. kr., og nu kommer der 80 mio. kr. mere til skoletoiletter. Første skridt bliver at få renoveret de eksisterende toiletter. I næste omgang skal vi sikre midler til at bygge flere toiletter dér, hvor der stadig mangler, siger børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (C).
Udmøntning af budget 2026: Toiletter renoveres på 17 skoler i København
Dårlige toiletter skal være fortid på Københavns folkeskoler. Et enigt Børne- og Ungdomsudvalg har netop besluttet, hvilke skoler der får del i de midler fra budget 2026, som skal sikre bedre toiletforhold.
På Børne- og Ungdomsudvalgsmødet den 26. november blev det som led i udmøntningen af budget 2026 besluttet, at i alt 17 skoler får renoveret toiletterne i perioden 2026–2029.
Dermed tages næste skridt i arbejdet med at bringe skolernes toiletforhold op på niveau med kravene i funktionsprogrammet for nye skoler.
