Varede over 16 timer
Den frihedsberøvelse, de i dag blev dømt for, varede over 16 timer på flere adresser på Vestegnen og i Sydsjælland. Undervejs blev den forurettedes pårørende truet til at betale et stort beløb, hvis de ville se ham i live igen. De tre mænd blev derfor også dømt for afpresning. Sagen førte til en omfattende politiaktion i samarbejde mellem PET, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi samt Københavns Vestegns Politi. Til sidst lykkedes det at finde den forurettede, som var voldsomt kvæstet. I forbindelse med aktionen blev seks personer anholdt, men alene de tre nu dømte blev fremstillet i grundlovsforhør og har siden været varetægtsfængslet.Voldsomt og afstumpet
Den 29-årige blev idømt seks års fængsel, den 36-årige otte års fængsel, og den 32-årige blev idømt forvaring. De har alle anket dommen til Østre Landsret.Det, som den forurettede i denne sag har været udsat for, er både helt usædvanligt voldsomt og meget afstumpet – hvilket rettens dom også afspejler, siger specialanklager Bo Bjerregaard.
