På 12 dage gøres julesæson klar
På 12 dage vil Tivolis nuværende Halloweenudseende forvandles til klassisk jul. I år åbner forlystelseshaven dørene for 32. gang for årets julesæson. Der er igen i år brugt mange kræfter og millioner på nye scenografier rundt om i Haveanlægget herunder springvandet foran Nimb. Jul i Tivoli er også en sæson, hvor gæsterne giver den enormt god gæste-feedback, hvor 92 % af de adspurgte siger de sandsynligvis eller helt sikkert vil anbefale et besøg til andre. Lars Ramme Nielsen, branchedirektør i Dansk Erhverv siger blandt andet:Jul og julesalg har alle dage fyldt meget i København, hvor Strøget, Nyhavn og juleudstillinger i varehuse tiltrak mange mennesker. Men for den samlede oplevelsesbranche i København, var det er syvmileskridt, da Tivoli søsatte sit julemarked i 1994. Før Julemarkedets debut i 1994 var der stort set ingen ferierejsende i København i de mørke måneder. I dag er det afgørende for hoteller, restauranter, taxaer og mange andre oplevelsestilbud, at Tivoli med Halloween, påske og ikke mindst julemarkedet som den store magnet trækker. Tivoli er med imponerende besøgstal blandt de vigtigste led i værdikæden, hvor mange virksomheder er afhængige af hinanden og deler gæsterne.Tivolis direktør Susanne Mørch Koch siger:
For mange er jul i Tivoli et øjeblik, man vender tilbage til år efter år. Det handler om at mærke stemningen, lyset, traditionerne og fællesskabet – alt det bedste, vi forbinder med juletid. Hvert år besøger tusindvis af danskere os som en fast tradition, og vi glæder os over, at stadig flere internationale gæster finder vej hertil for at opleve den særlige Tivoli-jul. Vi ser frem til endnu en sæson fyldt med magi, glæde og nye minder midt i hjertet af København.
