Klimaforandringer giver udfordringer i fremtiden, som vi er nødt til at forholde os til i dag. Det er afgørende, at vi handler i tide for at beskytte vores kritiske infrastruktur mod stormfloder og stigende vandstande, siger Christian Henriksen, der er Myndighedschef hos Sund & Bælt.Forud for arbejdet med miljøkonsekvensvurderingen inviterer Sund & Bælt til borgermøde på Amager, hvor de fremmødte vil få en orientering om projektet og det kommende arbejde. På borgermødet vil der desuden være mulighed for at stille spørgsmål og indgå i dialog med fageksperter.
Sund & Bælt inviterer til borgermøde om kystsikring af kritisk infrastruktur
Risikoen for oversvømmelser i København som følge af stormflod er stigende. Klimaforandringerne betyder stigende vandstande, og det er nødvendigt at beskytte vores kritiske infrastruktur mod stormflod. Derfor inviterer Sund & Bælt nu til borgermøde om en miljøkonsekvensvurdering af Lufthavnsdiget.
Som følge af klimaforandringer stiger vandstanden i havene og det forventes, at oversvømmelser ved stormfloder i fremtiden bliver værre og hyppigere ved Danmarks kyster, end det er tilfældet i dag.
På grund af sin kystnære placering er København sårbar over for stormflodshændelser, der kan medføre store ødelæggelser af blandt andet boliger, værdifuld kulturarv og kritisk infrastruktur. Med andre ord er oversvømmelsesrisikoen aktuel, og det eksisterende sikringsniveau utilstrækkeligt.
Den 25. oktober 2025 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om en Accelerationspakke for kystbeskyttelse. Med aftalen er det blandt andet besluttet, at Sund & Bælt igangsætter en miljøkonsekvensvurdering af Lufthavnsdiget.
Lufthavnsdiget strækker sig rundt om Københavns Lufthavn mod øst og videre syd fra lufthavnen mod Ullerup- og Vestamagerdiget i sydvest. Sikringen skal beskytte kritisk infrastruktur som Københavns Lufthavn, Øresundsmotorvejen, Øresundsbanen med mere.
