17. januar 2025

|

Pressemeddelelse

Spis med pandaer til Nordens største restaurantfestival

Fra 1. februar kan du igen sætte dig til bords med pandaerne i ZOO, når det nye spisested, bistro ailu, åbner i det legendariske pandaanlæg. Allerede ugen efter inviterer bistroen indenfor til Dining Week, hvor du får tre retter til 250 kroner – og mulighed for at se haven efter åbningstid.

Spis med pandaer til Nordens største restaurantfestival
Af: bistro ailu | Foto: bistro ailu

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Det er en ret vild nyhed, at du snart igen kan spise med panoramaudsigt til Zoologisk Haves pandaer. En endnu vildere nyhed er, at du kan gøre det til restaurantfestivalen Dining Week 7.-16. februar, hvor du får en særlig menu til en særlig god pris. Der er både åbent til frokost og til aften. Kommer du om aftenen, får du en anderledes oplevelse. Du bliver nemlig ledsaget til bistroen, da Haven ikke er åben for andre besøgende end gæster til Dining Week.
Bouillabaisse eller byg-selv bao
Den nye bistro er fransk-asiatisk, og de imponerende rammer, der er tegnet af Bjarke Ingels, inviterer både til en romantisk middag med kæresten, en aften med vennerne eller en frokost for hele familien. Derfor er der også retter til både store og små – også til Dining Week - hvor der serveres to menuer: Forret: Bouillabaisse møder Thailand Citrusmarinerede rejer, let syltet daikon og grøn urteolie Hovedret: Teriyaki-marineret kalvefilet Sprød kartoffel- og karsecrumble og dampet pak choy Sides: Dybstegte risnudler, kimchisalat, syltede grøntsager og sprødt Dessert: Luftig chokolade Ristet hvid sesam, sojakaramel og syrlig kokosis Og menuen til børn under 12 år: Forret: Sprøde mini-forårsruller og grøntsagsstave Mild soyadip og cremet yoghurtdressing Hovedret: Byg-selv bao Pulled kylling, friske grøntsager og sprøde salatblade Mild hoisinsauce og sød sojasauce Dessert: Luftig chokolade
Ristet hvid sesam, sojakaramel og syrlig kokosis
Hos bistro ailu møder Østen Vesten, når det asiatiske køkken, tilføjet franske finesser, tilberedes af kokken Stina Øksenhøj Madsen. Sammen med Casper J. Blomberg forpagter hun det nye spisested i pandaanlægget. Makkerparret har også Restaurant Skovshoved og har tidligere arbejdet sammen i Cofoco og Madkastellet. Dining Week er Nordens største restaurantfestival, der årligt afholdes i uge 7 og 42. Her kan du komme ud at spise til en god pris, hvor de deltagende restauranter enten serverer 3 retter, 5 retter eller en tastingmenu. 3- retters menuen, som bistro ailu serverer, koster 250 kroner plus et billetgebyr på 26 kroner/billet. Læs mere og køb din billet her.
Event Information