Audition for små talenter
Derudover afholder Savery Academy audition til Elite Musicalskolen søndag den 28. juni kl. 16.00 for børn i alderen 7-12 år. For at blive optaget skal barnet have lidt erfaring med enten dans, sang eller skuespil og samtidig have lyst til at udvikle sig inden for alle tre fag. Til audition skal barnet synge Jeg ved en lærkerede og medbringe dansetøj samt sokker eller bløde balletsko.
Savery Academy opfordrer til at tilmelde sig hurtigt, da der er få pladser, og tilmelding sker efter først til mølle-princippet. Læs mere og tilmeld på saveryacademy.dk.
