Salling har med sine traditionsrige stormagasiner været en del af bylivet i Aarhus siden 1906 og Aalborg siden 1964. I år, hvor Salling fejrer 120-års jubilæum, føres historien videre på Sjælland. For bare en måned siden åbnede Salling på Kultorvet i København, og nu følger det andet stormagasin i Storkøbenhavn i Rødovre Centrum.
Med Salling Rødovre får vi mulighed for at bringe det klassiske stormagasin endnu tættere på gæsterne på Sjælland. Størrelsen giver os mulighed for at folde hele sortimentet ud – især herreafdelingen ser vi frem til nu også at vise frem i hovedstadsområdet. Vi har en lang tradition for at skabe stormagasiner, hvor personlig service, inspiration og et stærkt sortiment går hånd i hånd, og det glæder vi os enormt meget til at føre videre i Rødovre siger Marianne Bedsted, direktør i Salling
Et stort udvalg på fire etager
Med fire etager og 8.000 m² bliver der god plads til et bredt udvalg af danske og internationale brands inden for dame, herre, sko, beauty og bolig.
På modesiden kan både kvinder og mænd gå på opdagelse blandt sæsonens nyheder, de nyeste trends og klassiske favoritter. Dertil kommer sko og accessories samt beauty med makeup, hudpleje, hår og dufte.
Der er med andre ord plads til både at opdatere garderoben med sæsonens nyheder, gå på opdagelse blandt velkendte favoritter og finde inspiration til hjemmet.
Med placeringen i Rødovre Centrum bliver Salling samtidig en del af et af Danmarks største shoppingcentre og får en central plads i et levende handelsmiljø. Her bliver det nye stormagasin også en fysisk forlængelse af salling.dk, hvor kunderne både kan opleve Sallings sortiment og personlige service i butikken og benytte Click & Collect til at bestille varer online og hente dem i Rødovre Centrum.
Mere end shopping
Salling i Rødovre Centrum bliver ikke kun et sted for shopping, men også en destination for oplevelser, inspiration og samvær. Ligesom i Sallings øvrige stormagasiner skal huset danne ramme om meget mere end det, man kommer for at købe.
Det er en del af Sallings tradition at skabe stormagasiner, hvor gæsterne har lyst til at opholde sig. Gennem året vil der være events, aktiviteter og overraskelser, som inviterer gæsterne til at gå på opdagelse og opleve stormagasinet på nye måder.
To dage med åbningsfest
Åbningen bliver fejret torsdag d. 8. og fredag d. 9. oktober fra kl. 10.00 til 20.00, hvor kunder inviteres til fest, oplevelser og særlige tilbud.
Gæsterne kan blandt andet se frem til eksklusive åbningsrabatter, goodiebags, DJ, live jazz, konkurrencer og anden underholdning, som løber af stablen på tværs af stormagasinet.
Åbningsfesten bliver dermed en fejring af Sallings 120-årige historie og starten på et nyt kapitel i Rødovre.
Praktisk information
Salling Rødovre
Rødovre Centrum 101
2610 Rødovre
Åbningstider
Mandag-fredag: 10.00-19.00
Lørdag-søndag: 10.00-17.00
Åbningsfest
Torsdag 8. oktober kl. 10.00-20.00
Fredag 9. oktober kl. 10.00-20.00
Rødovre Centrum har 3.250 gratis parkeringspladser uden tidsbegrænsning, hvoraf næsten 1.700 er under tag. Der er desuden omkring 142 ladepladser til elbiler.
