At vi kan melde alt udsolgt allerede før festivalens halvvejsmærke, er intet mindre end fantastisk. Interessen for Copenhagen Gaming Week har overgået alle vores forventninger, og det er en tydelig indikation på, at gaming- og spilkultur har en enorm plads i danskernes hjerter, siger Andreas Bjerrum Larsen, Head of Copenhagen Gaming Week.Copenhagen Gaming Week blev afholdt for første gang i 2024 med 12.500 besøgende. I 2025 har festivalen oplevet en eksplosiv vækst i efterspørgslen, og forventningen er, at op mod 20.000 mennesker vil have besøgt Bella Center i løbet af i torsdag d. 13., fredag d. 14. og lørdag d. 15. februar.
Vi har oplevet en overvældende interesse fra både gamere, familier og branchefolk. Vores ambition er at skabe spilleglæde og fællesskab, og det er fantastisk at se, hvordan festivalen på rekordtid har etableret sig som et centralt samlingspunkt for gaming og bred spilkultur i Danmark, afslutter Andreas Bjerrum Larsen.
