Forår, påske og Tivoli, så bliver det næppe mere dansk. Vi har et flot påsketema, som vi lægger ud med, og så går det bare slag i slag med oplevelser i Tivoli, som alle kan samles om. Forlystelserne står klar og venter på at give gæsterne gode sus i maven, og restauranterne har masser af nyheder. Svært ikke at være optimist før ny sommersæson.Festival sætter nye standarder Tivoli Food Festival vender tilbage den 16. maj. Programmet byder bl.a. på 6 forskellige danske regioner, som rykker ind på Plænen og sælger deres friske, lokale råvarer. Der er også langbordsmiddage, DM i blindsmagning samt talks og shows med kokke og gastroprofiler, mens mange af Tivolis restauranter byder på festival-menuer til 200 kroner. I august kan Tivolis gæster opleve forlystelseshaven i fuldt flor under Tivoli Have og Blomsterfestival, som sidste år havde tusindvis af besøgende(01.09.24 – 15.09.24). I år inviteres gæsterne til nye blomsterudsmykninger, blomsterdyster og udstillinger af internationalt anerkendte blomsterkunstnere. Klassisk musik er en vigtig del af årets sommersæson Tivoli får besøg af nogle af verdens fremmeste klassiske musikere. Internationale topnavne som Anne-Sophie Mutter, Yuja Wang, Jonathan Tetelman, Mischa Maisky og Angel Blue er alle at finde på Tivolis scener hen over sommeren. Her kan de fx opleve Mesterstykker i Tivoli, hvor Mathias Hammer præsenterer yndlingsstykker fra musikhistorien. Sæsonen sluttes af med en musikalsk duel mellem Hammer selv og Frederik Cilius. Runde fødselsdage til klassiske forlystelser Siden Tivolis første åbningsdag i 1843 har forlystelserne, restauranterne sammen med haveanlægget været blandt de store trækplastre. I år runder Dæmonen 20 år, Det gyldne Tårn 25 år og Mælkevejen kan fejre 5-års fødselsdag, mens det er hele 140 år siden, at man for første gang kunne nyde udsigten i en ballongynge. Tivoli tager hul på årets sommersæson den 22. marts med masser af ny energi. Pressefotos: Tivoli.
Så er der ikke længe til Tivoli igen åbner
Med påsken og forårets kommen åbner Tivoli indgangene for en ny sæson med nye koncertnavne, teaterforestillinger, spiseoplevelser og Tivolis populæreste forlystelse Rutschebanen, der runder 110 år.
Den nye sæson i Tivoli lægger ud med påsketema, hvor påskeliljer, lam og påskeæg sætter scenen. Sommersæsonen skydes i gang den 22. marts og løber til og med den 22. september.
Sommersæsonen inviterer bl.a. til Fredagsrock-koncerter med bl.a. Take That, Coco O og Rasmus Seebach. Tivolis LørdagsHits-koncept, med musik man kender og kan synge med på, vender også tilbage. LørdagsHits afvikles over otte lørdage i juli og august måned. Tivoli markerer desuden Tivoli Gardens 180-års jubilæum. Og som altid kan gæsterne møde Rasmus Klump og hans venner.
Glassalen fyldt med satire, sang og dyr
Glassalen, der traditionelt trækker mange gæster til Tivoli, byder på et mangfoldigt program på de skrå brædder. Glassalen lægger scene til en ny omgang af Tivolirevyen fra den 6. juni, som i år består af revylegenden Lisbet Dahl, Thomas Eje, James Price, Rikke Buch Bendtsen, Rikke Bilde og revytalentet Mikkel Becker Hilgart. Tivolirevyen fejrer i år 140-års jubilæum og har en række overraskelser i baghånden.
Tivolis pressechef Torben Plank siger:
