15. oktober 2026

|

Pressemeddelelse

Orbital indtager Store VEGA som afslutning på UK og EU-turné

Luger og VEGA præsenterer OrbitalStore VEGATirsdag den 4. maj 2027

Orbital indtager Store VEGA som afslutning på UK og EU-turné
Af: Luger | Foto: Luger/via Ritzau

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Den britiske elektroniske institution Orbital kommer til Store VEGA den 4. maj 2027. Koncerten bliver sidste stop på duoens omfattende UK & EU-tour, der følger udgivelsen af det nye album Other.

Orbital, bestående af brødrene Paul og Phil Hartnoll, vender tilbage med deres 11. studiealbum, Other, der udkommer den 19. marts 2027 via London Records. Albummet kredser om det at være anderledes: Neurodiversitet, identitet, outsidere og friheden til at eksistere uden for samfundets fastlagte kategorier.

Både tematisk og musikalsk er Other blandt Orbitals mest ambitiøse udspil. Albummet bevæger sig fra gothic folk og drum & bass til punk og ambient, samtidig med at duoens karakteristiske elektroniske lyd er intakt. Orbital har aldrig ladet sig begrænse af én genre eller været tilfredse med blot at blive placeret i kategorien “dance music”. Mere end 35 år inde i karrieren fortsætter de med at udfordre sig selv og flytte grænserne for elektronisk musik, med en kompromisløs, punkpræget tilgang i centrum.

Siden begyndelsen af 1990’erne har Orbital været blandt de mest betydningsfulde navne i britisk elektronisk musik. Med deres banebrydende liveshows har de været med til at føre den elektroniske musik fra ravekulturens undergrund til festivalernes og koncertsalernes største scener.

På The Other Tour spiller Orbital koncerter i blandt andet Dublin, London, Amsterdam, Paris, Bruxelles og Berlin, før turnéen kulminerer i København. Den 4. maj 2027 indtager de Store VEGA til turnéens sidste koncert.

Det officielle billetsalg starter fredag den 23. oktober 2026 kl. 10.00 via luger.dk og vega.dk.

Koncertinformation:

Tirsdag den 4. maj 2027

Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København

Døre: Kl. 19:00.

Show: Kl. 20.00.

Billetpriser: 345 kr. + gebyr 45 kr.

Billetsalg:

  • Officielt billetsalg starter: Fredag 23. oktober kl. 10.00 via luger.dk, vega.dk. og ticketmaster.dk
  • Artist presale:
  • Live Nation Presale: Torsdag den 22. oktober kl. 10.00 – kun for nyhedsbrevsmodtagere via livenation.dk
Nøgleord
KulturOplevelser
Event Information