Nyt sorteringsanlæg
Derfor har Københavns Biblioteker nu fået udskiftet deres centrale sorteringsanlæg for boghåndtering. Anlægget sorterer dagligt tusindvis af bøger, fra bogen afleveres og til den bringes ud på hylderne på bibliotekerne. Fra 2022 til 2025 er antallet af sorterede bøger steget med mere end 35%, og da det tidligere bogsorteringsanlæg var af ældre dato, var der behov for en udskiftning for at kunne følge med den stigende efterspørgsel. Leder for Københavns bibliotekslogistik, Christel Krabbenhøft, udtaler:Vores bogsorteringsanlæg er omdrejningspunkt for, at vi sikrer en effektiv og stabil biblioteksdrift for københavnerne. Med det nye bogsorteringsanlæg kan vi honorere københavnernes stigende læselyst og få bøgerne endnu hurtigere ud til borgerne, særligt i spidsbelastningsperioder. Det nye sorteringsanlæg er markant hurtigere, end det forrige, og det giver os mulighed for at sortere flere bøger på daglig basis end tidligere.Det nye bogsorteringsanlæg er taget i brug fra den 27. februar og ønsket er at give københavnerne en bedre brugeroplevelse i deres møde med litteraturen og bibliotekerne.
