ULIGHED
En stor formue kan give frihed til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet for egen regning. Men der er store forskelle på, hvem der har den frihed.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Analysen er en del af den årlige temapublikation Fordeling & Levevilkår, hvori den økonomiske tænketank gør status på uligheden i Danmark.
Analysen undersøger forskellen i muligheden blandt 62-årige for at trække sig tilbage fem år før folkepensionsalderen og stadig have et rådighedsbeløb på 80 procent af den typiske erhvervsindkomst (medianindkomsten) for aldersgruppen. Det svarer til cirka 26.900 kroner før skat.
Analysen viser, at 70 procent af akademikerne har råd til at trække sig tilbage fem år før pensionsalderen på de vilkår, mens det gælder knap 15 procent af de ufaglærte.
」Der er enorme forskelle i muligheden for selv at bestemme, hvor længe man vil blive på arbejdsmarkedet. Det er de uddannelsesgrupper, der har de mindst opslidende arbejdsliv, som har størst frihed til selv at bestemme sin pensionsalder,」 siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)
”Hvis man vil trække sig tidligt tilbage, kræver det, at man har noget friværdi i boligen, aktier, bankindeståender og lignende, som man kan tære på. Man mister både sin lønindkomst og de ekstra års pensionsopsparing, hvis man stopper tidligere. Det kan akademikerne afbøde i langt højere grad end andre,” siger Sune Caspersen.
I andre opgørelser defineres muligheden for selvpension som udbetaling for egen regning, der svarer til 80 procent af ens egen hidtidige indkomst. For akademikere vil dette beløb typisk være langt højere.
Analysen viser også, at der er geografiske forskelle.
I København og Nordsjælland kan flere end 43 procent af seniorerne trække sig tilbage før tid med et rådighedsbeløb på 80 procent af den typiske erhvervsindkomst. Modsat er det kun 19 procent på Bornholm.
Stigende pensionsalder øger uligheden i tilbagetrækning
Pensionsalderen stiger gradvist, i takt med at den gennemsnitlige levetid i befolkningen stiger. Det blev aftalt af et bredt flertal i folketinget i 2006, og det er en stor del af forklaringen på, at der er balance i de offentlige finanser, når andelen af seniorer i samfundet stiger.
Jo flere der arbejder længere, des flere skatteindtægter får staten, samtidig med at udgifterne til pension bliver mindre.
Men hvis flere vælger at trække sig tilbage for egen regning før tid, så går regnestykket ikke op.
」Regningen kan komme til at hænge på dem, der ikke har råd til selv at bestemme sin tilbagetrækning,」 siger Sune Caspersen
”Det er i høj grad ufaglærte og faglærte, der har svært ved at arbejde indtil folkepensionsalderen. Men samtidig er det de grupper, hvor færrest har råd til selv at trække sig tidligt tilbage,” siger Sune Caspersen.
”Som ufaglært eller faglært er du meget mere afhængig af, at der findes gode offentlige tilbagetrækningsordninger, hvis helbredet ikke kan holde til at arbejde indtil folkepensionsalderen,” siger Sune Caspersen.
Analysens hovedkonklusioner
- Formuerne er stærkt koncentreret i toppen. Den rigeste procent har i gennemsnit en nettoformue på omkring 58 millioner kroner og ejer tilsammen omkring hver fjerde formuekrone. Formueforskellene er dermed langt større end forskellene i disponible indkomster.
- Formueforskellene er store også mellem personer på samme alder. De store forskelle skyldes derfor ikke alene, at ældre typisk har haft længere tid til at opbygge formue end yngre. Arbejdsmarkedspensionerne bidrager til at mindske forskellene, mens især boligformuer og ejerskab af virksomheder og aktier trækker i den modsatte retning.
- Velhavende forældre er markant overrepræsenterede blandt unge boligejere i de dyreste områder. På Frederiksberg har 52 procent af de unge boligejere forældre blandt de 10 procent mest formuende, og i København gælder det 43 procent. Uden for de største byområder er sammenhængen langt mindre markant.
- Seniorernes formuegrundlag giver meget forskellige muligheder for at finansiere en tidligere tilbagetrækning. Blandt akademikere har 70 procent en tilstrækkelig formue til at finansiere fem års selvpensionering, der kan dække 80 procent af den typiske erhvervsindkomst. Blandt ufaglærte gælder det 14,5 procent.
- Formuerne er også geografisk skævt fordelt. Formuevæksten i 2024 var størst i og omkring København, mens den typiske nettoformue varierer fra 130.000-250.000 kr. i de mindst velhavende sogne til over 4 millioner kroner i de mest velhavende.
Tabel: Flest akademikere har råd til selv at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet
Tabellen viser, hvor stor en andel af de erhvervsaktive 62-årige, der har råd til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet for egen regning fem år før folkepensionsalderen. Muligheden for selvpensioneringen er opgjort til 80 procent af median-erhvervsindkomsten blandt seniorer.
Uddannelsesniveau |
Kan trække sig tilbage med 80 pct. af medianindkomst |
|
Lange videregående |
70,0 pct. |
|
Mellemlange videregående |
39,2 pct. |
|
Korte videregående |
41,7 pct. |
|
Faglærte |
24,9 pct. |
|
Ufaglærte |
14,5 pct. |
Kilde: AE på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Udvalgte hovedkonklusioner fra temapublikationen Fordeling & Levevilkår 2026
- Formuerne er stærkt koncentreret i toppen. Den rigeste procent har i gennemsnit en nettoformue på omkring 58 millioner kroner og ejer tilsammen omkring hver fjerde formuekrone. Formueforskellene er dermed langt større end forskellene i disponible indkomster.
- Fremgangen i indkomst over de seneste ti år er størst i toppen. Fra 2014 til 2024 steg gennemsnitsindkomsten efter skat i top-1-procent realt med omkring 54 procent. Indkomsten for den typiske dansker steg til sammenligning med knap 9 procent. I 2024 var top-1-procents gennemsnitsindkomst tilbage over niveauet fra 2021 - det gælder ikke de øvrige indkomstgrupper.
- Formueindkomster bidrager med hovedparten af den stigende ulighed. Gini-koefficienten steg fra 28,4 procent til 30,6 procent fra 2014 til 2024. Voksende og meget ulige fordelte formueindkomster bidrog isoleret set med 2,0 procentpoint til den samlede stigning på 2,2 procentpoint, mens udbetalinger fra private pensioner trak i den modsatte retning.
- Danske børn oplever oftere alvorlige materielle og sociale afsavn end børn i resten af Norden. I Danmark lever 5,3 procent af børnene i familier med omfattende materielle og sociale afsavn mod 5,0 procent i Sverige, 3,3 procent i Finland og 2,3 procent i Norge. Danmark har med undtagelse af 2022 ligget højest blandt de nordiske lande siden 2015.
