København, 16. april 2026
Krigsførelse uden hensyn til civile liv samt vedvarende usikkerhed vil tvinge 4,2 millioner mennesker på flugt inden udgangen af 2027. Det viser en ny fremskrivning fra Dansk Flygtningehjælp (DRC).
Stigningen kommer oven i de anslået 117,3 millioner mennesker, der i dag er tvunget på flugt på verdensplan. Dansk Flygtningehjælps nye Global Displacement Forecast 2026, der offentliggøres i dag, viser blandt andet:
-
Sudan
verdens største flygtningekrise – vil opleve den største stigning med yderligere 350.000 fordrevne i 2026 og 320.000 i 2027.
-
Myanmar
vil få den næststørste stigning: 315.000 nye fordrevne i 2026 og yderligere 190.000 i 2027.
-
Afrika syd for Sahara
særligt Sydsudan, Tchad, Etiopien og Sudan – vil stå for næsten halvdelen (1,9 millioner) af alle nye fordrevne frem mod udgangen af 2027.
Det internationale samfund står over for et katastrofalt svigt i beskyttelsen af verdens mest sårbare. I 2025 var der en stigning på 14 procent i vold mod civile. Fra Sudan til Myanmar bliver civile systematisk dræbt og såret af konfliktens parter. Hospitaler, skoler og markedspladser, som befolkningen er afhængig af bliver bombet siger generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Charlotte Slente
I denne dystre virkelighed er civile blevet et mål. Og for familier, der flygter fra krig med kun det, de har på kroppen, er der meget lidt håb. Det internationale sikkerhedsnet, som tidligere fandtes, er fyldt med huller, da den humanitære bistand skrumper. Det internationale samfund og konfliktens parter må skrue op for diplomati og fredsopbygning for at afslutte krigene og konflikterne og mindske lidelsen, tilføjer hun.
Dansk Flygtningehjælps prognosemodel – udviklet i samarbejde med IBM og med støtte fra den danske regering – forudsiger fordrivelsesmønstre ved at analysere 148 økonomiske, sikkerhedsmæssige, politiske, miljømæssige og samfundsmæssige indikatorer i 27 lande. Landene repræsenterer 93 procent af den samlede globale fordrivelse.
er udarbejdet før den eskalerede konflikt i Mellemøsten
i februar 2026. Den globale flygtningekrise presser allerede det humanitære system til bristepunktet, og konflikten i Mellemøsten har yderligere forværret situationen.
Konflikten i Mellemøsten skaber nye fordrivelser og forværrer den humanitære situation. Situationen er meget ustabil og vanskelig at forudsige. Men der findes en vej ud af krisen: Den nuværende våbenhvile skal gøres permanent og udvides til også at omfatte Libanon, hvor hver femte er blevet fordrevet som følge af konflikten. Familier i Libanon og Iran skal have mulighed for at vende hjem og genopbygge deres liv i fred siger Charlotte Slente
Årets rapport peger samtidig på en ændret tendens: Nye fordrivelser forventes i stigende grad at blive spredt ud over flere lande frem for at være koncentreret i få store kriser.
-
Mellemøsten:
Stigninger forventes i de besatte palæstinensiske områder, Syrien og Yemen.
-
Asien:
Afghanistan vil opleve en stigning i fordrivelser.
-
Latinamerika:
Den økonomiske kollaps i Venezuela har efterladt mere end syv millioner mennesker med behov for humanitær hjælp og vil fortsat føre til nye fordrivelser.
At forudsige fordrivelse er ikke bare en øvelse. Det er et wake-up call og et forvarsel om at handle. Ved at handle, før kriser eskalerer, kan vi placere nødhjælp på forhånd, styrke lokalsamfund og redde liv – og samtidig reducere udgifterne til akutte indsatser siger Charlotte Slente
Teknologien giver os viden, som vi kan og må handle på baggrund af. Det, der mangler nu, er den politiske vilje til at finansiere indsatsen. Velhavende lande må tage ansvar og sikre tilstrækkelig finansiering af humanitære indsatser, så familier på flugt kan få de mest basale og akutte behov dækket – husly, mad, vand og lægehjælp – og komme på fode efter krisen. Mere end nogensinde må vi holde konfliktens parter ansvarlige: Civile må aldrig være et mål.
Generalsekretær Charlotte Slente er til rådighed for interview.
Note: I 2025 var forskellen mellem prognoserne og det estimerede faktiske niveau af fordrivelse i gennemsnit 8 procent. Baseret på alle i alt 298 prognoser, der er udarbejdet indtil nu, er forskellen (den absolutte fejlmargin) 17 procent. Samlet set har mere end halvdelen af Dansk Flygtningehjælps’ prognoser en absolut fejlmargin på under 10 procent, og næsten to tredjedele af prognoserne afviger med mindre end 15 procent fra den faktiske fordrivelse.
