14. august 2025

|

Pressemeddelelse

Nu kommer hjælpen helt ud til dem, der ellers bliver overset

Udsatte i København får en ny livline, når den sociale indsats Social Drive Out starter i hovedstaden.

Nu kommer hjælpen helt ud til dem, der ellers bliver overset
Af: Social Drive Out | Foto: Canva

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Onsdag den 20. august lancerer Social Drive Out i samarbejde med Café Paraplyen Taastrup og KFUM’s Kollegium på Amager sin sociale indsats i København med officielt kickoff på KFUM’s Kollegium på Amager. Fra kl. 11–13 vil projektet blive præsenteret, inden teamet kører ud på sin allerførste tur til Folehaven. Med Social Drive Out får København en ny opsøgende indsats, der møder socialt, udsatte dér, hvor de er, og hjælper dem helt konkret i hverdagen. Projektets målgruppe er dem, som føler sig oversete, ensomme eller som ikke selv har overskud til at navigere i det offentlige system. Det kan være hjælp til noget så praktisk som MitID, samtaler med banken, kontakt til kommunen/sundhedssystemet eller blot en nærværende samtale, der skaber håb. Ifølge projektleder Sidsel Genet Christensen er opstarten i Folehaven kun begyndelsen:
Social Drive Out handler om at møde mennesker med ægte nærvær og respekt lige dér, hvor de er i deres liv. Jeg håber, at vi med opstarten i Folehaven kan vise, hvor stor en forskel det gør, når hjælpen rykker helt derud hvor mennesker er og, at vi snart kan udbrede indsatsen til hele København. Vi møder mennesker uden fordomme og uden krav og hjælper dem med netop det, de har brug for. Det handler om at se dem, der ofte bliver overset og være der, hvor hjælpen virkelig mangler.
Pressen inviteres:
  • Dato: onsdag den 20. august 2025
  • Tid: Kl. 11–13 (Teamet kører ud kl. 13, pressen vinker farvel)
  • Sted: KFUM’s Kollegium, Artillerivej 161, 2300 København S
Event Information