Tivoli! Jeg tager hele mit band med den 21. maj, og vi glæder os enormt meget, for Tivoli er noget helt særligt! Jeg vil stryge skjorten og tage mit fineste tøj på i anledning af, at sommeren er på vej! Tag dine bedste venner i hånden og lad os lave den største fest sammen på det grønne græs. Vi spiller både gammel og ny musik, som vi glæder os til at præsentere for jer. Vi ses på Plænen!DAYYANI, som åbner MINT-sæsonen den 7. maj, siger:
Jeg glæder mig helt utroligt meget til at komme ud og spille i det legendariske københavnske Tivolis orangeri! Jeg kommer til at spille en blanding af sange fra min seneste EP Pretty in Defense og noget spritnyt materiale fra mit kommende debutalbum.Den 23. juli indtager USSEL Plænen til MINT, og han siger:
Jeg skal spille i Tivoli i år. Det glæder jeg mig vildt meget til. Jeg har været i Tivoli som barn rigtig meget, og det at få lov til at spille koncert der nu, det bliver helt vanvittigt. Jeg glæder mig især til at spille numre fra min nye EP Jeg vil ikke vide, du findes, som kommer ud til august. Det bliver fedt. Jeg håber at se en masse derude, og så glæder jeg mig bare til at vise en masse ny musik.Forsanger i KALASET Morten Holm Ørsager, der lukker MINT-sæsonen den 27. august, siger:
En lang sommer med masser af shows rundt i landet kulminerer for os på Tivolis legendariske scene midt i København. Vi glæder os til at lukke og slukke MINT-programmet i år med et kæmpe brag! Vi ses på Plænen!Frederik Wiedemann, kulturdirektør i Tivoli, siger om MINT:
Tivoli sætter en ære i at præsentere musik fra et bredt udsnit af artister på den danske rytmiske scene. Til MINT-koncerterne kan gæsterne opleve de mest spændende nye navne, som har bevist deres talent og har potentiale til at blive morgendagens store stjerner.
