Restriktionszonen er indført i forbindelse med, at NATOs Militærkomité afholder konference i København den 18.-19. september.
I restriktionszonen er det forbudt af flyve med droner uden en skriftlig tilladelse fra Københavns Politi. Mindre fly må kun flyve i området, hvis de har fået en tilladelse fra kontroltårnet i Københavns Lufthavn.
Overtrædelser af forbuddet vil blive strafforfulgt.
Dronezonekort viser restriktioner
Dronepiloter bør løbende holde sig orienteret om gældende restriktioner på Trafikstyrelsens dronezonekort.
Som udgangspunkt er droneflyvning i restriktionszonen i perioden ikke tilladt. Du kan se, hvordan du kan kontakte Københavns Politi for ansøgning om undtagelse ved helt særlige og uopsættelige behov på dronezonekortet.
For yderligere information om NATOs Militærkomités konference henvises der til Forsvarets pressemeddelelse.
På billedet nedenfor kan du se, hvilket område restriktionszonen omfatter. Kilde: Københavns Politi
