21. juli 2025

|

Pressemeddelelse

Lad billigt op i sommerferien med E.ON Drive Infrastructure Denmark

E.ON Drive Infrastructure Denmark lancerer en sommerkampagne, der gør det billigere for elbilister at lade op på tværs af Københavnsområdet. Kampagnen fokuserer på udvalgte hurtig- og lynladestationer i og omkring København, og gælder opladning udelukkende via kreditkortbetaling – uden behov for apps eller ladebrikker.

Lad billigt op i sommerferien med E.ON Drive Infrastructure Denmark
Af: E.ON Drive Infrastructure Denmark | Foto: E.ON Drive Infrastructure Denmark

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Med sommervarmen godt i gang, og en stigende andel af elbiler på de danske veje – ønsker E.ON Drive Infrastructure at gøre opladning til en problemfri del af sommerens eventyr.
Vi vil gøre det så attraktivt som muligt for elbilister at lade op, uanset om de er på vej til eller hjem fra lufthavnen, i sommerhus eller på tur i byen. Vores sommerkampagne gør det muligt at lade til en mere attraktiv pris - hurtigt og nemt med kreditkort, siger Morten Hersoug, direktør i E.ON Drive Infrastructure Denmark.
Enkel og tilgængelig opladning Kampagnen understreger E.ON Drive Infrastructures fokus på offentlig ladeinfrastruktur, der gør opladning tilgængelig for alle elbilister uden at have et kundeforhold til en specifik udbyder. Ved alle hurtig- og lynladestandere kan kunder lade op ved blot at bruge et kreditkort direkte på ladestanderen.
Vi ser en stigende efterspørgsel efter fleksible og intuitive ladeløsninger man kan gøre brug af uden at skulle have et abonnement. Vores sommerkampagne sætter fokus på hurtig- og lynladestandere i hovedstadsområdet til en god pris, og er et skridt mod at gøre opladning mere tilgængelig, samtidig med at vi understøtter den grønne omstilling, tilføjer Lasse Rosholm, Head of Commercial and Partnerships i E.ON Drive Infrastructure Denmark.
Lokale partnerskaber skaber værdi Mange af de udvalgte ladestationer er placeret tæt på indkøbscentre, caféer og grønne områder, hvilket giver elbilister mulighed for at kombinere opladning med en pause. E.ON Drive Infrastructure samarbejder med lokale partnere for at sikre, at ladepausen bliver en behagelig oplevelse.
Vi er glade for at kunne tilbyde ladestationer på gode placeringer, hvor elbilister kan nyde en kop kaffe, handle ind eller slappe af, mens deres køretøj lader op. Vores partnerskaber med blandt andet lokale aktører og kommuner er med til at skabe en god oplevelse for både beboere og turister, siger Lasse Rosholm afslutningsvis.
Kampagnen løber til og med 31. august 2025 og kører på følgende 13 hurtig- og lynladestationer, hvor elbilister vil kunne lade til 2,95,- kr. pr. kWt.
  • Ahlmanns Allé, Hellerup
  • Firskovvej, Lyngby
  • Hørkær, Herlev
  • IKEA, Taastrup
  • Linde Allé, Ballerup
  • Ny Vestergårdsvej, Værløse
  • Power, Glostrup
  • Power, Ishøj
  • Prags Boulevard, København
  • Rådhus Allé, Søborg
  • Rødovre Centrum
  • Skolesvinget, Høje Gladsaxe
  • Vester Søgade, København
Event Information