De har været overraskende positive. Det har været med til at skabe nye sociale relationer ude på skolerne, og så har vi fået aktiveret nogle elever, som normalt ikke ville blive aktiveret ved eksempelvis fodbold. De har oplevet en ny form for bevægelsesglæde.Og det er faktisk det allervigtigste, mener Rami Zouzou.
Det betyder ikke så meget for mig, om de efterfølgende starter til brydning i CIK. Hvis de derimod tager med sig, at de har haft det sjovt med at bevæge sig og måske har lært at bevæge sig på nye måder, som de ikke troede, de kunne, så er min mission lykkedes, siger han.De københavnske foreningers engagement stopper ikke ved de sportslige aktiviteter. Flere har også hjulpet til med de mere praktiske opgaver omkring Skole OL-finalerne. Det gælder blandt andet en gruppe U14-drenge fra fodboldklubben B1908, som har fungeret som velkomstværter på Gerbrandskolen. Her har de taget imod skoleklasser fra Fyn og Jylland, der skulle overnatte på skolen under finalerne.
OL-idræt på skoleskemaet
For at styrke samarbejdet mellem skoler og foreninger i forbindelse med Skole OL har Københavns Kommune oprettet en samarbejdspulje, hvor idrætsforeninger har kunnet søge støtte til undervisningsforløb og aktiviteter for skoleklasser, der skulle deltage i Skole OL. En af de foreninger, der har benyttet sig af puljen, er Amager Volley. I løbet af skoleåret har klubben haft elever fra både Dyvekeskolen og Højdevangskolen gennem et volleyforløb i idrætstimerne – og det har gjort stort indtryk, fortæller klubkoordinator Sofie Godske.Jeg tror, der var mange af eleverne, der blev overraskede over, at volley faktisk er en seriøs sport, og at der er nogle, der går til det. Det var også med til at åbne deres verden for andet end fodbold og håndbold og gav dem en lidt større sult på at blive gode til det, fortæller hun.Efter skoleforløbene fik eleverne mulighed for både at komme til prøvetræning i Amager Volley og til at opleve nogle elitekampe. Og her dukkede flere elever op, fortæller Sofie Godske, der nu håber, at deltagelsen i Skole OL kan vække endnu større interesse for sporten.
Jeg håber selvfølgelig, at de har haft det vildt sjovt med sporten, og at de er kommet tættere på hinanden gennem forløbet. Og så håber jeg, at de er blevet mere nysgerrige på volley, og at det ikke bare er en hyggesport, men at man faktisk kan gå til det og også spille på eliteplan, siger hun.Amager Volley planlægger allerede nu at tage aktiv del i Skole OL igen næste år.
Disse foreninger har hjulpet til under DIF Skole OL i København:
- Amager Volley
- BK Grøndal
- B1908
- Christianshavns Idræts Klub (CIK) Brydning
- Danske Studenters Roklub
- IF Gulfoss
- IF Lavia København
- KIF Atletik
- Københavns Roklub
- Nørrebro Cricket Club
- Outdoorforeningen
- Roforeningen SVIK
- Sparta
- Svømmeklubben MK31
